Smilla's Sense of Snow (1997)

    En snarrådig grønlandsk kvinde tager sagen i egen hånd, da hun ikke mener, at en seksårig drengs død var et uheld.


    KONTURLØS SPÆNDING

    Hvor det episke drama, Jerusalem (1996, endnu engang beviste, at Bille August i sine nordisk producerede film har en veludviklet sans for filmens muligheder, er "Smilla’s Sense of Snow" en helt anden filmoplevelse. Der er alt for meget Hollywood over filmen: Den er ligegyldig og konturløs.

    Den billedskønne britiske skuespiller, Julia Ormond, har ikke mange grønlandske træk over sig, men Bille August valgte alligevel at bruge hende i rollen som Smilla.

    En handlekraftig kvinde
    Smilla er en meget handlekraftig, modig og hård kvinde, der med smarte replikker og en række finurlige kneb forstår at udspille selv de mest indflydelsesrige mænd. Men en dag finder hun sin 6-årige ven, Esajas, død. Han er faldet ned fra taget og er sandsynligvis død af faldet.

    Men Smilla kan ikke få det til at passe sammen: Esajas led nemlig af højdeskræk, og ud fra sine udvidede kendskaber til sne, kan Smilla læse i drengens fodspor på taget, at han må være blevet skræmt og stresset.

    Et spor følges
    Nu sætter hun alle sejl ind for at opklare sagen. Da hun hos politiet bliver mødt af affejende attituder, vælger hun at tage sagen i egen hånd. Med hjælp fra sin nabo, den venlige og varme fyr "Mekanikeren", lykkes det Smilla at følge sporet tilbage til en ekspedition på Grønland i 1966, hvorunder bl.a. Esajas' far omkom.

    Men det kan blive farligt for hende, for der er visse oplysninger, som de store bagmænd i selskabet "Greenland Mining" ikke ønsker kommer ud i offentligheden.

    Skuespillet er generelt filmens stærkeste kort og er med til at holde værket nogenlunde i gang.

    Hollywood’sk masseproduceret
    Fortællestilen er til gengæld alt for genkendelig og synes at læne sig op ad det Hollywood'sk masseproducerede. Bille August har helt tydeligt villet skabe en nervepirrende, spændings-eskalerende thriller, men resultatet er alt for forudsigeligt og utroværdigt.

    Vi har set det hele før, ofte bedre og mere opfindsomt. Tilskueren indtager en neutral holdning. Man læner sig tilbage og håber, der snart vil ske noget.

    Ældgamle klichéer
    De mange spændingsskabende virkemidler, som Bille August benytter sig af, er ofte ældgamle kliché-varianter: Smilla står bag et badeforhæng med sit mordvåben hævet, mens hun kan se en mands skygge nærme sig, Smilla sidder i en transportelevator og venter på at blive afsløret i sit ulovlige ærinde, osv.

    Man havde så håbet på, at historien blev krydret med bjergtagende billeder fra Grønland, men de få scener, der er optaget dér, synes heller ikke at sætte skub i noget.

    Sjældent spændende
    Ledsaget af Harry Gregson-Williams' og Hans Zimmers bim-bam-bum-musik forekommer "Smilla’s Sense of Snow" dramatisk udramatisk. Aldrig overraskende, aldrig original og kun sjældent rigtigt spændende.



    Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1997, Danmark, Tyskland, Sverige, Thriller, Action, Drama, Science Fiction, 115 min.

    Dansk titel: Frk. Smillas fornemmelse for sne
    Instr: Bille August Prod: Bernd Eichinger Manus: Ann Biderman Baseret på: roman af Peter Høeg Foto: Jörgen Persson Klip: Janus Billeskov Jansen Mus: Harry Gregson-Williams, Hans Zimmer
    Priser
    • BERLIN-N - Guldbjørn-nominering