Turbulence (1997)

    En slem terrorist laver rav i den ombord på et fly. Nu er der kamp på liv og død for at få flyet landet i sikkerhed.


    DUM FLYKAPRINGS-ACTION

    "Hold godt fast!" lokkes der med på filmplakaten til "Turbulence". Men skønt filmen er en turbulent affære, så er der absolut ingen actionscener, der er værd at holde fast i.

    Den tilsyneladende flinke og rare charmør, Ryan Weaver, anholdes i filmens anslag, og han bliver sammen med et par andre dødsdømte fanger sat om bord på et kæmpemæssigt passagerfly, der næsten ikke har andet en sæder til overs midt i juletiden.

    Helt eller massemorder?
    En af stewardesserne, Teri Halloran, er lige blevet brændt af på hjemmefronten, og ligesom tilskueren, har Teri svært ved at gennemskue Ryan. Er han helt eller massemorder?

    Det skal snart vise sig. Da først et par af de andre fanger har lavet ballade og skaffet fangevogtere og piloter af vejen, har Ryan frit spil. Vil han stille og roligt med det kolde overblik sætte sig op i cockpittet og lande flyet? Nej… Han er massemorder, og alle de Ray Liotta-fans, der sad og håbede på en rigtig Stallone-agtig helterolle til deres idol, må gå grædende bort.

    Flystyrt over Los Angeles?
    De få udvalgte, der ikke bliver myrdet, spærrer Ryan inde i et lille rum, og spændingen får lov at udspille sig mellem Ryan og stewardessen, Teri. Kan hun lande flyet, eller går det, som Ryan ønsker, at flyet styrer ned midt i Los Angeles?

    Dumt & intetsigende
    "Turbulence" begynder ganske lovende med skarp actionopbygning og en rimelig velovervejet historie, men efterhånden som handlingen skrider frem, bliver det hele bare mere og mere dumt og intetsigende, klichéerne falder over hinanden, og skuespillet er rædselsvækkende ringe. I særlig grad rammer Ray Liotta i sin psykopatskildring aldeles ved siden af.



    Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1997, USA, Action, Thriller, 97 min.

    Dansk titel: Turbulence
    Instr: Robert Butler Prod: Martin Ransohoff, David Valdes Manus: Jonathan Brett Foto: Lloyd Ahern II Klip: John Duffy Mus: Shirley Walker