Youth (2015)

    En pensioneret dirigent og komponist bor på hotel i de schweiziske alper med sin datter og bedste ven, og livet vendes på godt og ondt.


    AVANCERET LOMMEFILOSOFI

    Blæsevejr på det intellektuelle barometer og alligevel en film for flere end bare den tænksomme elite. Den italienske instruktør Paolo Sorrentino har ikke tænkt sig at overraske mindre, bare fordi der er internationale navne som Michael Caine og Harvey Keitel på rollelisten.

    Underfundig filmoplevelse
    "Youth" er en underfundig filmoplevelse, der gerne vil forføre på de lidt skæve parametre, både i formidlingen af historien og i de mere tekniske greb. Humoristisk med ironisk overbygning og lommefilosofisk med fokus på alder. Pakket sirligt ind i en noget mudret fortællestil med spring i flere lag i lyd og billede.

    Visioner i snor
    Det ville alt sammen have været meget mere anstrengende, hvis ikke Sorrentino havde sine egne vilde visioner i snor og mundkurv. Det gælder nemlig om at kende sin besøgelsestid, når man flirter med en fortællestil fuld af eksperimenter.

    På rekreationsophold
    Den pensionerede dirigent og komponist, Fred Ballinger, er på rekreationsophold på et schweizisk alpehotel. Med sig har han sin datter, Lena, og den gamle ven, filminstruktøren Mick Boyle. Datteren er af den surmopsede og let fornærmede skole, mens Mick ligesom Fred filosoferer over fortidens erobringer og alderdommens genvordigheder, herunder prostataproblemer.

    Stille hotelhverdag
    Den stille hotelhverdag forløber uden de helt vilde udskejelser, indtil Micks stjerneskuespiller gennem flere film, Brenda Morel, dukker op for at trække sig ud af et kommende projekt. Nu banker virkeligheden for alvor på, og det stille kunstneriske pensionistliv tager en drejning.

    Mesterduo
    Caine & Keitel er filmens absolutte mesterduo med forfinet skuespil på aldrende præmisser. Helt jordbundet og ærligt og i en fin stil, der passer eminent ind i filmens generelle tone. Paul Dano er med på den afdæmpede facon i en birolle som tænksom amerikansk skuespiller, men først med Jane Fondas fænomenale (og korte) optræden som Brenda Morel kommer der for alvor ild i birollespillet.

    Langtrukne træk
    Det er svært at holde interessen konstant filmen igennem. De faretruende aparte fortælletekniske greb kan ind imellem irritere i unødvendigt langtrukne træk. Hvad der undrer særligt er de tiltagende blokke af mystisk genremikset underlægningsmusik - i en film der har den klassiske musik i en underliggende hovedrolle. Ballinger er jo dirigent og komponist.

    Grænser til det vamle
    Da vi når til det endelige møde med selvsamme Ballingers værk, "Simple Songs", er det i forventeligt utroværdige og sovsede pseudotoner, der i parentes bemærket intet har med seriøs klassisk komposition at gøre. Det grænser til det vamle i slutscenen.

    Fred, ro & eftertænksomhed
    Men mere fastbrændt på nethinde og trommehinde sidder alligevel den både visuelt og lydligt nedtonede filmoplevelse. Smukke omgivelser, fred og ro og eftertænksomhed.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2015, Italien, Frankrig, Storbritannien, Schweiz, Drama, Komedie, Musik, 124 min.

    Dansk titel: Youth
    Instr: Paolo Sorrentino Prod: Carlotta Calori m.fl. Manus: Paolo Sorrentino Foto: Luca Bigazzi Klip: Cristiano Travaglioli Mus: David Lang
    Priser
    • AAN - Bedste originale sang ("Simple Song")
    • CAN-N - Palme d´Or-nominering
    • GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Fonda)
    • GG-N - Bedste originale sang ("Simple Song")