La vita è bella (1998)

    En mand og hans knægt ankommer til koncentrationslejrene under anden verdenskrig, og faderen gør alt for at gøre opholdet til en leg for sin søn.


    "BUONGIORNO PRINCIPESSA!"

    Engang imellem bliver man glædeligt overrasket - forført af en fuldstændigt fortryllende film, der er et forrygende friskt pust blandt talrige middelmådigheder.

    Sådan en film er Roberto Benignis "La vita è bella"; et overflødighedshorn af originalitet og idérigdom.

    En talentfuld komiker
    Roberto Benigni er en talentfuld komiker, og det er da også disse talenter, han spiller på i denne film. Han spiller selv hovedrollen som den meget muntre og lidt kejtede Guido.

    I filmens begyndelse ankommer han sammen med digtervennen Ferruccio til en lille by i Italien, forført at tanken om at åbne en boghandel. Hans til overflod humoristiske facon tiltaler slet ikke bureaukratiet, så i stedet for boghandelen må Guido ty til onkelens fornemme hotelrestaurant, hvor han oplæres som tjener.

    Da han første gang støder ind i den yndige Dora, er han allerede solgt, og herefter har han det med, mere eller mindre arrangeret, at støde ind i sin store kærlighed i tide og utide.

    En dyb forelskelse
    Dora forelsker sig hurtigt i denne livsglade mand med den store personlighed, og kærligheden fostrer den lille knægt, Giosué. Fra filmens første halvdels uimodståeligt eneherskende lykke, hvor alt ånder idyl, bevæger vi os nu med Guido, Dora og den femårige Giousué ind i filmens anden halvdel, der også er idyllisk, men afgjort mere ironisk og tragikomisk.

    Tragisk & muntert
    Også Italien hærges af Anden Verdenskrig og jødeforfølgelsen, og filmens trekløver tvinges nu i koncentrationslejr. Det raffinerede er, at filmen beholder sin muntre, livssprudlende tone.

    Stilen er Benignis helt egen, og den lader sig næppe beskrive i ord. Hvordan faderen forsøder sønnens tilværelse i kz-lejren er en helt enestående beretning, som man skal have lov at nyde i al dens oprigtige varme.

    Sidder på nethinden
    Han sidder på nethinden, denne Roberto Benigni, i lang tid efter filmens end credits. Han er charmerende trods sit uhelbredelige tale-delirium (eller måske netop derfor), og hans humor er ubetalelig. Og Benigni er vel at mærke både instruktør, medmanuskriptforfatter og hovedrolleindehaver.

    Konen Dora spilles af Benignis kone fra det virkelige liv, Nicoletta Braschi i en overbevisende præstation. Sønnen er helt fantastisk nuttet.

    En uforglemmelig filmoplevelse.



    Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1998, Italien, Krigsdrama, Komedie, Børn på film, 115 min.

    Dansk titel: Livet er smukt
    Instr: Roberto Benigni Prod: Gianluigi Braschi, Elda Ferri Manus: Vincenzo Cerami, Roberto Benigni Foto: Tonino Delli Colli Klip: Simona Paggi Mus: Nicola Piovani
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AA - Bedste udenlandske Film
    • AA - Bedste skuespiller (Benigni)
    • AA - Bedste musik
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste instruktør
    • AAN - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste klipning
    • CAN - Grand Prize of the Jury
    • CAN-N - Palme d´Or-nominering
    • GG - Bedste skuespiller (Benigni)
    • GG - Bedste film
    • GG - Bedste manuskript
    • GG - Bedste fotografering
    • RB - Bedste ikke-amerikanske film