Skyggen af Emma (1988)

    En lille pige kidnapper sig selv i et desperat råb efter opmærksomhed og møder en forhutlet kloakarbejder.


    ET VARMT VENSKAB

    Søren Kragh-Jacobsen rammer her dygtigt plet i sin opmærksomme og nøjagtige tidskarakteristik. Kombineret med enestående skuespil bliver "Skyggen af Emma" et markant og mindeværdigt bekendtskab.

    At kidnappe sig selv
    Året er 1932. Blandt snobbede og ignorante forældre med røven fuld af penge har pigen Emma svært ved at føle sig tilpas. Hun er som luft for de pengeliderlige forældre, og den eneste måde hun kan få deres opmærksomhed er ved at kidnappe sig selv.

    Ved et tilfælde ender hun i favnen på den forhutlede og usikre kloakarbejder Malthe, der bestemt ikke er vant til selskab i sit lille hummer af en kælderlejlighed.

    Men han tager sig alligevel kærligt af den lille pige, skønt hendes fremgangsmetode og sprogbrug til at begynde med er alt andet end sympatisk.

    De bedste venner
    Der skal ikke gå mange dage, før de to er bedste venner og oplever, at mennesker også kan elske hinanden. Men det er naturligvis farligt for dem begge. For Emma, fordi hun til hver en tid kan havne i favnen på sine forældre igen, for Malthe, fordi han har en tidligere fængselsdom, og venskabet med Emma hurtigt vil kunne misforstås.

    Alle pengene værd
    Samspillet mellem Line Kruse og Börje Ahlstedt er alle pengene værd. Der er liv i alle ansigts- og kropsmuskler, når deres dialoger funkler. Så megen varme indeholder historien, at man ikke kan undgå at lade sig forføre.

    I glimrende biroller ses Erik Wedersøe som underspillet betjent og Ulla Henningsen som mystisk og ondskabsfuld "heks".



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018