Baby Doom (1998)

    Om besværlighederne ved at få børn i en ung alder.


    MODERNE BANALITET

    Mislykket forsøg på at tilføre den stressede nybagte forældregerning noget anderledes morsomt. Det bliver ved det overfladiske, og der er virkelig ikke meget originalitet over historien. Der er kærlighed ved første blik, da computernørden, Max Ram (fikst navn!), møder kokken, Nicoline. Inden længe er Nicoline blevet gravid, og en lille krøltop er dermed i vente.

    Stressede tilværelser
    Men det er ikke altid lige nemt med disse små unger. Da først den lille knægt er kommet til verden, begynder det at knibe for det unge par at holde styr på deres stressede tilværelser. Max er midt i et meget vigtigt projekt på sit arbejde, og Nicoline skal også passe sit job som kok hos den usandsynligt underspillede chef, Zlatko Buric. Og babyer har det som bekendt med at kræve en del tid af forældrene. Det er bare ikke gået op for Max og Nicoline. Der opstår for en stund kold luft imellem de to, inden kærligheden atter strømmer frit.

    Tidens trends
    "Baby Doom" fortæller en historie om tidens trend blandt unge karrieresøgende mennesker, der samtidig skal have både børn, bil, villa og blender. Der er bare slet ingen gnist over den måde, historien bliver fortalt på. Det er fladt og uinspireret og frem for ikke særlig sjovt.

    Overskruet spil
    Både Peter Mygind og Camilla Bendix spiller mere end en tand for overgearet. Bedst er Ulrich Thomsen med sin generelt chauvinistiske attitude. Og Ditte Gråbøl lyser op som meget grå og deprimeret opvaskerske, mens Henning Moritzen er fin som Max’ chef.



    Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018