Hraunið (tvs) (2014)

    Mordet på en finansmand sender en kriminalbetjent helt ud i det yderste Island. Samtidig kæmpes der med familieliv og temperament.


    MORD PÅ LANDET

    Visuelt elegant islandsk miniserie der sender sit publikum ud i sagalandet med meget smuk natur men mindre vellykket dramaturgi.

    Unuanceret historie
    "The Lava Field" fortæller en helt igennem unuanceret historie om kriminalbetjenten Helgi, der har rod i privatlivet og kæmper med sit temperament. Flere gange er han tæt på at miste sit job, fordi han gerne bruger næverne, før han tænker.

    Helt ud på landet
    Nu kommer han helt ud på landet, da en finansmand findes myrdet, og snart trækker opklaringsarbejdet tråde til det kriminelle underliv i Island. Problemet er bare, at det er vanskeligt at få fat i de fældende beviser.

    Passabelt portræt
    Björn Hlynur Haraldsson er miniseriens bedste skuespiller med et trods alt ganske passabelt portræt af kriminalbetjenten Helgi. Herudover er spillet på både kollega- og skurkefronten temmelig middelmådigt.

    Kvælende musik- og lydside
    Samtidig er her påfaldende meget underlægningsmusik - faktisk helt igennem kvælende. Det er absolut nemmere at tælle minutterne uden musik, for dem er der ikke mange af. Stemningsbrummen og brusende violiner ud over det hele.

    Ikke nok intensitet
    Det er ikke muligt for serien at fastholde intensitet og troværdighed alene på den smukke natur. Det siger næsten sig selv. Men det er alligevel så stærk en mystificerende og til dels formørkende omstændighed, at serien opnår en vis identitet - sammenlagt med brudstykkerne af originalitet i historien.

    Fuld kraft på klichéerne
    Der er nok også for lidt tid over fire episoder til at udvikle de enkelte karakterer. Fuld kraft på klichéerne fra start hjælper ikke serien ud af identitetskrisen.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2014, Island, Krimi, Drama, 183 min.

    Dansk titel: Lava Field, The (tvs)
    Instr: Reynir Lyngdal Prod: Lilja Ósk Snorradóttir, Snorri Þórisson, Einar Sveinn Þórðarson Manus: Sveinbjörn I. Baldvinsson Foto: Víðir Sigurðsson Klip: Einar Baldvin Arason, Eggert Baldvinsson Mus: Atli Örvarsson
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation