Mosekongen (1950)

    Godsejer Munk vil nødig af med sin dejlige mose til sommerhusbebyggelse.


    HJERTELIG KORCH-HISTORIE

    Morten-Korch-filmene:
    De røde heste (1950)
    Mosekongen (1950)
    Det gamle guld (1951)
    Det store løb (1952)
    Fløjtespilleren (1953)
    Flintesønnerne (1956)
    Vagabonderne på Bakkegaarden (1958)
    Det skete på Møllegården (1960)
    Der brænder en ild (1962)
    Kampen om Næsbygaard (1964)
    Næsbygaards arving (1965)
    Krybskytterne på Næsbygård (1966)
    Brødrene på Uglegaarden (1967)
    De røde heste (1968)
    Manden på Svanegaarden (1972)
    Fætrene på Torndal (1973)
    Sønnen fra Vingården (1975)
    Affæren i Mølleby (1976)
    Fruen på Hamre (2000)

    Den anden af atten filmatiseringer af Morten Korchs rørende enkle historier byder på et mere helstøbt univers end forgængeren, "De røde heste". En klar forbedring er, at der ikke huserer så mange lalleglade bipersoner, som konstant folder sig ud med "vittige" bemærkninger og bevægelser.

    I dyb krise
    Godsejer Claus Munk er i dyb krise. Hans dejlige moseområde er i fare for at blive solgt fra til moderne sommerhusbebyggelse, og det er han naturligvis ikke interesseret i. På den anden fløj står Julius Sander, der har økonomiske interesser i byggeriet og desuden er indehaver af dén datter, som godsejerens nevø er forelsket i.

    Uberettiget fængsling
    Og netop nevøen vender efter en uberettiget fængsling tilbage til gården for at bistå i fredningen af jorden samt forsøge at finde en opklaring på det komplot, der sendte ham bag tremmer.

    Mere menneskeligt
    Skuespillet er en kende mere "menneskeligt" end i den første film, og man føler sig mere på bølgelængde med historien, der kun sjældent kammer over i superskrækindjagende vammel Korch-idyl - værst afgjort, da Tove Maës vrikker syngende rundt på engen med verdens absolut sværest aftørrelige evigtglade smil på læberne (hvorefter hun passes op af sin elskede).

    Hjertelig underholdning
    God og hjertelig underholdning med et herligt tidsbillede, inklusive fine optagelser af datidens toge og biler.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018