De pokkers unger (1947)

    I en københavnsk baggård huserer en gruppe unger, der holdes i kort snor af en olm vicevært.


    TIDLIG DANSK BØRNEFILM

    Bjarne og Astrid Henning-Jensen kom først i dansk filmhistorie med en egentlig børne/familiefilm, og det er de sluppet ganske pænt fra.

    Fine børnespillere
    Vigtigst er det, at børnene (ud over generel stivtale) spiller naturligt og troværdigt, men "De pokkers Unger" trækker også stikkene hjem i kraft af et scenografisk arbejde, der virkelig "rykker" for film fra sin tid.

    En flink vicevært
    En baggård fuld af unger holdes i kort snor af en olm vicevært og må absolut ingenting. Ligegyldigt hvad, så er det forbudt. Heldigvis skal gården have ny vicevært, og børnene bliver meget overraskede over hans umiddelbare venlighed, der står i skærende kontrast til den foregående viceværts facon.

    Næppe har børnene fået lov til alt, hvad før var forbudt, før gårdens superskurk arrangerer, at viceværten fængsles for et røveri, som skurken har begået.

    Det kan børnene naturligvis ikke have, så de sætter en større efterforskning i gang, som skal afdække sandheden og skaffe viceværten hjem i fred og fordragelighed igen.

    Superskurk med kant
    Henry Nielsens vicevært er effektivt superflink - flinkere fås viceværter næppe. Preben Neergaards superskurk, Schultz, var så effektiv, at han ikke kunne gå på gaden i fred efter biografpremieren.

    Folk råbte slet og ret skældsord efter ham. Tænk hvad det ikke kunne udsætte dagens skuespillere for, hvis den praksis stadig blev udøvet.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018