Biskoppen (1944)

Man kan i "Biskoppen" opleve Ib Schønberg i en sine absolutte glansroller, men han dukker først op sent i filmen. Hvad der ligger forud for hans entré er endnu bedre - her er filmen nemlig fritaget for lystspilstendenser.

Velegnet til det grove
"Biskoppen" er historien om enkepræsten Adam, der bor med sine unge datter på en mindre dansk ø. Befolkningen er meget opsat på at få den enlige præst gengiftet, men husholdersken Oline er kun velegnet til det grove - og desuden venter hun (i al hemmelighed) barn med øens kvabsede slagtermester.

Kvinder er et overstået kapitel
Adam Præst søger en ny husbestyrerinde, men han gør det kun af praktiske hensyn - det dér med kvinder er et jævnt hen overstået kapitel - sådan forestiller han sig det i hvert fald. Men da den 18-årige yndighed Ellen tropper op i sommerkjole, er det svært for præsten ikke at lade sig henføre.

Anklager om barnerov?
Men hvad vil øens folk ikke tænke? Faktisk er det ved at gå helt galt - det forlyder at biskoppen vil aflægge øen et besøg for at få redet alle disse kærlighedsforviklinger ud. Måske præsten bliver anklaget for barnerov? Da Ib Schønberg tropper op på øen, tror alle selvfølgelig, at han er biskoppen, og det lever han og filmen højt på en halv times tid, indtil den rigtige biskop dukker op.

Afvigende muntert
Som tidligere antydet følger lystspillet med Ib Schønberg, og den tidligere så seriøse og vedkommende skildring af præstegårdens genvordigheder kammer over i en -i helheden - lidt for afvigende, munter slutning.

Vidunderlig underholdning
Det er dog ikke rent ud ødelæggende for filmen, der i bund og grund er velskrevet, pænt spillet og vidunderlig underholdning - indspillet midt under 2. verdenskrig.