Hannibal (2001)

    Den livsfarlige og udspekulerede seriemorder, Hannibal Lecter, driver endnu engang gæk med en kvindelig FBI-agent.


    FIN EFTERFØLGER TIL STOR FILM

    Sammenhængende film:
    Manhunter (1986)
    The Silence of the Lambs (1991)
    Hannibal (2001)
    Red Dragon (2002)

    Hannibal Rising (2006)

    Den med spænding ventede efterfølger til "The Silence of the Lambs" er et stilrent og højspændt bekendtskab, som man ikke lige ryster af sig med det samme.

    Fantastisk følt præstation

    Anthony Hopkins spiller igen fantastisk indfølt den mangefacetterede rolle som morderen Hannibal Lecter. På en og samme tid er han ækel og modbydelig, udspekuleret, fræk, humoristisk, koldblodig og uovervindelig. I Ridley Scotts efterfølger grænser Hannibal Lacter nærmest til at være helt charmerende.
     

    Ikke til at løbe om hjørner med

    Men det er farligt at lade sig narre, for man ved jo godt fra den første film, at Hannibal ikke er til at løbe om hjørner med. Hvis man skulle være så dum at prøve, kommer det næsten med garanti til at koste en dyrt. Blodigt dyrt.

    Den totale overrumpling
    Den italienske politimand Pazzi er så dristig at tro, han kan sætte sig op imod Lecter og melde ham til politiet, da han har fået øje på ham i Firenze. Inden den Lecter-garvede FBI-agent Clarice Starling kan nå at få ham på bedre tanker, er Pazzi blevet overrumplet af Lecter.

    Det længste strå
    Som i den første film har Lecter krammet på den sagesløst hårdt arbejdende FBI-kvinde. Selvom hun godt kender til hans frække "lege" og udspekulerede planer, så er han aldrig til at gennemskue. Altid er det ham, der trækker det længste strå.
     

    I nærkontakt

    Clarice Starling kommer virkelig i nærkontakt med Lecter i denne film. Der er ingen pansret glasplade imellem dem længere. Men for Hannibal er det en sport at drive gæk med Clarice, en slags kærlighedsspil.

    Skarp distance
    "Hannibal" er ikke en nær så dyster og "afskyelig" film som "The Silence of the Lambs", men mørket hersker alligevel temmelig effektivt. Et par forfærdende scener bliver det til, men humoren lurer lige om hjørnet og skaber skarp distance. Vi havde gerne set Jodie Foster i Clarice Starlings rolle igen, men Julianne Moore gør det gudskelov relativt pænt.

    Mangler etikette
    En lovligt udpenslet scene af makabert (og knogleblottet) overdrev bidrager ikke til filmens troværdighed men er et eksempel på mangle genre-etikette.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024