Chronic (2015)

    En mandlig sygeplejerske privatplejer døende mennesker, men risikerer at blive fejlfortolket som følge af sin dedikation.


    KNIVSKARP ÆGTHED

    Vakuumpakket intensitet i ærlighedens tjeneste: Michel Francos "Chronic" var i hovedkonkurrence på filmfestivalen i Cannes og vandt prisen for bedste manuskript.

    Ikke for sarte sjæle
    "Chronic" er hverken en film for sarte sjæle eller tilskuere, der har en opfattelse af filmmediet som underholdningens tjener. Vi er ude i et helt andet perspektiv og en helt anden narration, end gennemsnitsfilmen dikterer.

    Liv & død på spil
    Faktisk er det liv, og særligt død, der står på spil i Francos begavet sammenstykkede kammerspil. For filmen bevæger sig ikke alene ultralangsomt, den tager sig også al den nødvendige tid til at komme under huden på den hverdag, vores hovedperson lever i.

    Misforstået dedikation
    David er privat sygeplejerske og har skiftende klienter. Fælles for dem alle er, at de er døende, nogle tættere på at tage billetten end andre. David ser det som sin fornemste opgave at give klienterne end tålelig sidste tid, men hans dedikation til arbejdet skal vise sig at kunne blive misforstået.

    Besværet fortid
    Men David fortsætter ufortrødent sin mission, samtidig med at han forsøger at bearbejde sin egen besværede fortid. Arbejdet med de døende synes at have en helende virkning på ham.

    Kloge fravalg
    "Chronic" slår tonen an fra første scene. Her er ingen musik, ingen hektiske kamerabevægelser, ingen hurtige klip. Og ganske som man fornemmer det, bliver det filmens stil fra ende til anden. Bevidste og kloge til- og fravalg i narrationen former en kunstnerisk fokuseret filmoplevelse med fokus på nærhed i et bredere livsperspektiv.

    Ingen forskånelse
    Michel Franco forskåner os således ikke for belastende scener, hvor terminalt syge og døende dør en lille smule mere for øjnene af os. Det er alt andet end let fordøjeligt men samtidig filmen helt store force.

    Magiske scener
    For i den ærlige tilgang opstår magiske scener af knivskarp ægthed. En fuldstændig hengivelse til dødsperspektivet, hvilket ikke mindst mærkes i den fænomenale indlevelse fra Tim Roth i hovedrollen og alle hans døende klienter.

    Lange indstillinger
    For mange vil fraværet af stemningsmusik - og samtidig de ekstremt lange indstillinger, hvor vi ser David pleje de døende - være både dræbende og frastødende. Vil man give lidt af sig selv, giver "Chronic" dog så meget tilbage.

    Kørt lidt for langt ud
    Der er tendenser i retning af en noget uafklaret mystik, når David skuer indad og kæmper med at afdramatisere sit eget liv. Ikke lige klædeligt hele filmen igennem og ind imellem kørt lidt for langt ud. Filmens slutning vil helt sikkert dele vandene. Én ting er sikkert, den bliver lige en tand for konstrueret.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2015, Mexico, Frankrig, Psykologisk drama, 93 min.

    Dansk titel: Chronic
    Instr: Michel Franco Prod: Michel Franco, Gina Kwon, Gabriel Ripstein, Moisés Zonana Manus: Michel Franco Foto: Yves Cape Klip: Julio Perez IV
    Priser
    • CAN - Bedste manuskript
    • CAN-N - Palme d´Or-nominering