The Guns of Navarone (1961)

    En lille gruppe selvsikre soldater skal entre en fjernt beliggende tyskerborg og tilintetgøre to store kanoner.


    KRIG OM KANONERNE

    Sammenhængende film:
    The Guns of Navarone (1961)
    Force 10 from Navarone (1978)

    En heftig og svulstig Alistair Maclean-filmatisering, der i sin tid blev berømmet som det mest storslåede krigseventyr nogensinde. Filmen er da også storslået i mere end en forstand, men desværre er der også sider ved filmen, der ikke er videre fabelagtige.

    Dygtige & hærdede soldater
    De store skuespillere, Gregory Peck, David Niven og Anthony Quinn, besætter de tre hovedroller som dygtige og hærdede soldater, der får til opgave at trænge ind fra vandsiden, via en stejl klippe og over mark og vang i en uindtrængelig tyskerborg, der i dén grad irriterer de allierede. Tyskerborgen gemmer nemlig på to effektive kanoner, og det er dem, vore helte skal skyde i sænk.

    Mangler ånd
    De mest ærgerlige ved filmen er, at den kun ganske sjældent bliver rigtigt spændende. Den rummer ikke den særlige krigsfilmsånd, som er så kendetegnende ved film som fx Where Eagles Dare (1968).

    Forfejlet musik
    En stor del af skylden for denne manglende ånd må filmmusikken af Dimitri Tiomkin påtage sig: Den er ramt helt ved siden af, og giver tilskuerne indtryk af, at det er en "lollypop"-film i stedet for en spændende krigsfilm. En serie interne kriser soldaterne imellem opfattes kun som kliché og fyldstof. Mange flotte scener bliver det dog til, især den spændende klatring op ad den umulige klippeskråning.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1961, USA, Storbritannien, Krig, Action, Eventyr, 157 min.

    Dansk titel: Navarones kanoner
    Instr: J. Lee Thompson Prod: Carl Foreman Manus: Carl Foreman Baseret på: roman af Alistair Maclean Foto: Oswald Morris Klip: Alan Osbiston Mus: Dimitri Tiomkin
    Priser
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste instruktør
    • AAN - Bedste adopterede manuskript
    • AAN - Bedste klipning
    • AAN - Bedste musik
    • AAN - Bedste lyd
    • AA - Bedste specialeffekter
    • GG - Bedste film
    • GG - Bedste musik
    • GG-N - Bedste instruktør