Planet of the Apes (2001)

    En amerikansk astronaut lander på en fjern planet, hvor aberne hersker med hård hånd, og menneskene er slaver.


    KATASTROFAL GENINDSPILNING

    Sammenhængende film:
    Planet of the apes (1968)
    Beneath the planet of the apes (1970)
    Escape from the planet of the apes (1971)
    Conquest of the planet of the apes (1973)
    Battle for the planet of the apes (1973)
    Planet of the apes (2001)

    Efter at have set alle seks film om abernes planet, kommer det som en overraskelse, at denne nyindspilning så afgjort skulle vise sig at være den dårligste af dem alle.

    Det kræver at man lægger hovedet i blød for at komme i tanker om adjektiver, der er stærke nok til at beskrive, hvor elendig filmen rent faktisk er.

    I rumstormens øje
    Da astronauten, Leo Davidson, havner i en rumstorms øje, bliver han hvirvlet af sted til en planet, hvor aberne hersker, og menneskene jages ubarmhjertigt.

    Nu begynder en indædt kamp for frihed, konstant jaget af grumme gorillaer med store køller. Men kan Leo og hans rådvilde medmennesker klare millioner af sure aber og komme sikkert tilbage til Jorden?

    Grueligt galt i byen
    Instruktør Tim Burton er ellers kendt for sine dejligt nytænkende film, der af og til dumper ned mellem Hollywoods klichémasser, men her må man sige, at han er gået grueligt galt i byen og har fabrikeret en film, der er tæt ved at være dårligere, end enhver almindelig klichéfilm.

    Alt ved filmen er dårligt
    Hvad er det så, der gør filmen så dårlig? Man kan kun tage sig til hovedet og sige: Alt ved filmen er dårligt! Men først og fremmest skyldes elendigheden et fuldbyrdet fantasiløst manuskript, der ikke tillader sine skuespillere nogen form for glimt i øjet.

    Primitivt manuskript
    Når manuskriptet er så primitivt, er det klart, at det smitter af på hele filmen, men man kunne have håbet på en stribe flotte billeder, som vi kender det fra de første fem abefilm.

    Flotte billeder er der bare heller ikke nogen af. 95 % af filmen er optaget i dunkle studier, der er overplastret med sydlandske gevækster og papmachéklipper, hvorimellem helte og skurke kan kæmpe løs.

    Blottet for udtryk & spænding
    Alle roller uden undtagelse er fuldstændig blottet får både følelse, udtryk og spænding. Hovedrolleindehaver Mark Wahlberg, der må trække hele læsset som menneskeligt midtpunkt, levnes ikke så meget som én scene, hvor han kan vise sin berettigelse som autodidakt skuespiller. De andre mennesker er ligegyldige statister med en enkelt replik her og der.

    Blandt aberne er der heller ikke noget indhold. Alle de onde aber grynter og skriger og ser sure ud, langer lidt ud med armene og er gode til at slås.

    Direkte latterlige
    De få gode aber er direkte latterlige, tag fx Helena Bonham Carters superstylede Ari, der med pagehår og indtagende øjne er tæt ved at forføre den hårdtarbejdende menneskeastronaut.

    En så intetsigende genindspilning hører ikke hjemme i biograferne. Det er vanskeligt at se, at den har nogen berettigelse overhovedet.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2001, USA, Science Fiction, Action, Eventyr, 113 min.

    Dansk titel: Abernes planet
    Instr: Tim Burton Prod: Richard D. Zanuck Manus: William Broyles Jr., Lawrence Konner, Mark Rosenthal Baseret på: roman af Pierre Boulle Foto: Philippe Rousselot Klip: Chris Lebenzon Mus: Danny Elfman