Søskende (1966)

    Tre søskende mødes ved faderens dødsleje. Det er første gang i mange år, at de ser hinanden, men hvad skal de sige?


    TUNGT MORALSK

    "Søskende" blev Johan Jacobsens sidste film som instruktør efter en lang karriere i hovedsaglig lystspillenes regi. Jacobsen tog en millionstor gæld med sig i graven efter et mislykket filmstudieeventyr.

    Tung afslutning
    "Søskende" er en tung afslutning på karrieren. Det er historien om tre søskende, der efter mange år ser hinanden igen ved faderens dødsleje.

    Et søvnløst liv
    Den ældste, advokaten Arthur, har tjek på tingene - øjensynligt da, den mellemste, Irene, har det vanskeligt med sin truende mand, mens lillebror Michael er outsideren, der lever et søvnløst liv blandt sprut og prostituerede.

    Hvad er godt, og hvad er skidt?
    Da faderen er tæt på at dø, kaldes de tre sammen og i faderens dagligstue udspiller der sig et familiedrama af de store. Livet gennemgås fra a-z, hvad er godt, og hvad er skidt? Hvad kunne de have gjort bedre?

    Gode intentioner falder til gulvet
    Efterhånden opnår de enighed om, at de bør stå sammen i stedet for at skændes om gamle affærer. Men da den syge far pludselig kommer ned af trapperne, er det som om alle gode intentioner falder til gulvet igen.

    Ensformige scener
    Efter en lovende start med spændende fotografiske virkemidler, der leder tankerne tilbage til 1930'ernes mørke stil, dykker filmen hurtigt ned i en dyb grav af tungt moralske dialoger fortalt i møjsommelige og ensformige scener.

    Skuespillerne fikseres
    Historien fikserer skuespillerne i en spændetrøje, og man mærker da også hurtigt, hvorledes alle de tre hovedrolleindehavere låses fast i manglen på variation.

    Ove Sprogøe dukker op i en herlig lille birolle som overivrig bedemand.


    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1966, Danmark, Drama, 95 min.

    Dansk titel: Søskende
    Instr: Johan Jacobsen Prod: Børge Binderup, Johan Jacobsen Manus: H.C. Branner Baseret på: skuespil af H.C. Branner Foto: Rolf Rønne, Mikael Salomon Klip: Kasper Schyberg Mus: Erik Fiehn