Thummelumsen (1941)

    Landsbyens original, kaldet Thummelumsen, driver en lille forretning sammen med sin mor. Han håber at kunne købe sin fædrene gård tilbage.


    FOLKELIG WIED

    At Gustav Wied også kunne være folkelig filmunderholdning beviste Nordisk Film og Emanuel Gregers med denne krigstids-filmatisering. Med en veloplagt Peter Malberg i titelrollen som landsbytossen, der vinder den store gevinst og måske også æren, er vi allerede halvvejs i mål til en god filmoplevelse.

    Intriger & sladder
    I den sjællandske provinsby Gammelkøbing går livet sin vante gang med intriger og sladder. Byens original er Peter Malbergs Emanuel Thomsen, kaldet Thummelumsen, der driver en lille forretning sammen med sin mor.

    Drømmen går i opfyldelse
    De spinker og sparer for engang at kunne købe den fædrene gård, Møllegaarden, tilbage. Andre markante skikkelser i byen er Axel Frisches misantropiske toldkontrollør Knagsted, kaldet Livsens Ondskab, og hans idealistiske ven, Richard Christensens overlærer Clausen. En lotterigevinst sætter omsider Thomsen i stand til at realisere sin drøm, men ikke uden svære kvaler.

    "Gjorde stor Lykke"
    Pressen skrev bl.a. : "En rigtig god Filmatisering" og "Nordisk Films Version var overmaade vellykket og gjorde stor Lykke." Det gode Resultat er fremkommet ved en behændig Sammenblanding af Livsens Ondskab, Romanen om den brave Gammelkøbing-Vorherre, Toldkontrollør Knagsted, og Komedien om Thummelumsen og den snurrige Provins-Originals snurrige Kamp for sin fædrene Gaard.

    Filmisk farve
    Og det er da også en fin dramatisk funderet komedie, som særligt Peter Malberg snor om sit talentfulde spil - og giver Gustav Wieds univers filmisk farve i Valdemar Christensens sort/hvide fotografering. I øvrigt med flere fine location-optagelser af landlig idyl i meget fin naturlig belysning - og i blæsevejr!

    Kejtet serveret dialektspil
    Det kan forekomme en kende anmassende med det ind imellem kejtet serverede dialektspil. Malberg er en sand mester til det, men Lis Smed er i den anden yderlighed slet ikke troværdig som den henrivende bondepige, der meget nødig vil giftes med Thummelumsen, selvom han er kommet til penge.

    Livsklogt ondsindet
    Axel Frische får en del ud af vindbøjtelrollen som Livsens Ondskab, bedst når han er livsklogt ondsindet - hvis det da ikke er endnu et af hans finurligt velovervejede små numre.

    Intimt landlig
    Kai Normann Andersens musik hører man absolut ikke meget til, og det er behageligt at opleve filmen råt for usødet i det intime landlige set up.

    2 x Wied af Anders Refn
    Først i 1978 og siden 1993 prøvede dansk spillefilm igen kræfter med Gustav Wied, begge gange med Anders Refn som instruktør og uhyre vellykket: Slægten (1978) og Sort høst (1993).


    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018