Selvmordsskolen (1964)

Jørgen Ryg er i sit afdæmpede es i denne ujævne og sært eksperimenterende lystspils-variant. Ryg spiller manden, der ønsker at begå selvmord. Men det er ikke let at klare alene, derfor går han til en selvmordsklinik for at få hjælp.

Kavalkade af mærkeligheder
Her kan doktoren komme med gode råd og låne manden en revolver. Men da manden kommer hjem, får han ikke lettere ved at tage det afgørende skridt. Skæbnen vil nemlig, at han siden hen kommer i godt humør og kommer ud for en hel kavalkade af mærkelige oplevelser.

Lovende start
"Selvmordsskolen" starter lovende med en fintfølt tragikomisk karakteristik af "selvmordsfolket", og filmens lovende takter varer ved en halv times tid.

Ud på et sidespor
Herefter kører historien desværre ud på et sidespor, og langsomt, men sikkert drukner grundidéen i overstadige og ofte umotiverede indslag, hvor Axel Strøbye dukker op i mere og mere obskure roller.

Multi-præstation
Jørgen Ryg er som nævnt dejligt afdæmpet. Axel Strøbyes multi-præstation er sjov og underholdende, men lidt anmassende. I en helt absurd film-i-filmen-scene kan Preben Kaas, Morten Grundwald og Kirsten Walther opleves som de hidsige børn, der æder deres mor, fordi de ikke vil have vandgrød til middag.

Vovet og eksperimenterende
Denne scene er et udmærket billede på filmens generelt meget vovede og eksperimenterende tone, der næppe kan have frydet alle, da den fik premiere - og som sikkert heller ikke gør det i dag.