Jane Goodall's Wild Chimpanzees (2002)

    Den britiske biolog Jane Goodall har viet sit liv til de vilde chimpanser. Hun er kommet tæt ind på livet af mange individer.


    PÅ BESØG HOS CHIMPANSEFAMILIEN

    Temmelig tynd dokumentar, skabt til det mægtige Omnimax-format: Et lille besøg hos chimpansefamilien akkompagneret af afrikansk popmusik var alt, hvad det kunne blive til. Ingen videre substans og ikke ret mange spændende oplysninger.

    Nuttede abedyr
    En af de få ting, vi lærer af filmen er, at biologen Jane Goodall har viet det meste af sit liv til at studere de vilde chimpanser - samtidig med at vi selvfølgelig får bekræftet, at chimpanser er mægtigt nuttede, især ungerne.

    Overfladisk fortalt
    Man kan undre sig over, hvorfor en så overfladisk fortalt historie har fundet vej til det enormt dyre og teknisk krævende Omnimax-format, når filmen ganske enkelt burde gå direkte til tv. Chimpanserne er en truet dyreart, hvilket er dybt tragisk. Heldigvis er der folk som Jane Goodall til at tage nogle initiativer på verdensplan for at forhindre den totale udryddelse.

    Fejlanbragte penge
    Men at indspille en dyr film som denne synes at være fejldisponeret. Pengene (fra hovedsponsoren Bank of America) burde være gået direkte til fx oprettelse af nye chimpansereservater.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2002, USA, Canada, Dokumentar, Eventyr, Dyr på film, 42 min.

    Dansk titel: Chimpanser
    Instr: Dave Lickley Prod: Mike Day, Jim Marchbank, Freda Nicholson Manus: Stephen Low Foto: James Neihouse, Reed Smott Mus: Johnny Clegg
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation