Omen IV: The Awakening (1991)

    Et barnløst par adopterer en pige. Men efterhånden kommer det frem, at pigen er Antikrist i ny skikkelse, og så er helvede løs..


    FANDENS TIL TØS

    Sammenhængende film:
    The Omen (1976)
    Damien: Omen II (1978)
    The Final Conflict (1981)
    Omen IV: The Awakening (1991)

    Fjerde og sidste film i "Omen"-serien om Satan på Jorden er en noget billigt udseende tv-film, der bølger op og ned gennem sin hostende og harkende historie.

    Satan som pige
    Karen York og hendes mand, Gene, adopterer en lille pige, Delia, og alt ånder fred og idyl. Men efterhånden bliver det tydeligt, at Delia er en ganske unormal lille pige. Ikke alene er hun umedgørlig i skolen, hun er også Satan selv i en ny skikkelse. Hvad gør far og mor nu?

    Gang i dramaet
    Der er gang i dramaet, og filmen har sine øjeblikke af forholdsvis intenst gys, men det billige tv-filmspræg sætter mærker: Skuespillet er overgearet eller vattet (med enkelte undtagelser), dramaet overskrues og historien er én lang række af overfladiske hændelser, der aldrig bliver underbygget.

    Primitiv fortælleteknik
    Man har lånt Jerry Goldsmiths dramatiske musikalske temaer for at tilføre filmen en smule nerve, men der er ikke meget der hjælper på den primitive fortælleteknik.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1991, USA, Canada, Gyser, Mystik, Thriller, Børn på film, 91 min.

    Dansk titel: Omen IV: Begyndelsen (Omen 4) (tv)
    Instr: Jorge Montesi Prod: Harvey Bernhard Manus: Brian Taggert Foto: Martin Fuhrer Klip: Bruce Giesbrecht, Frank Irvine Mus: Jonathan Sheffer, Jerry Goldsmith (temaer)