Haunted (1995)

    En gentleman kommer på lidt af en opgave, da han skal forsøge at afkræfte, at der er spøgelser på et familiegods i Storbritannien.


    PÅ JAGT EFTER SRØGELSER

    David Ash kommer på lidt af en opgave, da han besøger et engelsk familiegods for at forsøge at afkræfte eksistensen af spøgelser.
     

    Spiller på alle tangenter

    Godsets indtagende "prinsesse", Christina, spiller på alle sine tangenter, og forelskelsen er uundgåelig - til Christinas brødres store fortrydelse. De værner begge om hende, som var de hendes far. Som tiden går, kommer selv David i tvivl, om der findes spøgelser på godset.

    Fantasifulde undertoner
    Ikke en regulær gyser men en dramatisk kærlighedshistorie med fantasifulde undertoner. Hovedhistorien, som klart kræver mest energi, er det besværlige og ikke helt klokkeklare kærlighedsforhold mellem David og Christina.

    Åndfuld skildring
    Gysene lader vente på sig, og det er sjældent - hvis overhovedet - at hårene rejser sig: "Haunted" skal nok mere ses som en åndfuld skildring af spøgelsers hemmelighedsfuldhed. Man skal ikke træde dem over tæerne, så træder de såmænd nok heller ikke dig over dine. Ind imellem ganske stemningsfuldt fotograferet. Pænt skuespil er også med til at gøre "Haunted" værd at se.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1995, Storbritannien, USA, Gyser, Fantasi, Drama, 95 min.

    Dansk titel: Haunted
    Instr: Lewis Gilbert Prod: Anthony Andrews Manus: Timothy Prager, Bob Kellett, Lewis Gilbert Baseret på: roman af James Herbert Foto: Tony Pierce-Roberts Klip: John Jympson Mus: Debbie Wiseman