A Perfect Stranger (tv) (1994)

    En ung kvinde føler sig meget alene, da hendes væsentlig ældre mand bliver invalid. Hun forelsker sig, men kan hun være det bekendt?


    FREDELIG LOVESTORY

    Endnu en tv-film baseret på en af Danielle Steels utroligt rørstrømske romaner. Denne film er nu egentlig ikke skudt helt ved siden af, for bag det klistrede lag af ubegribeligt sukrede klichéer, gemmer der sig alligevel en lille sød historie.

    Kærlighed med i spillet
    Den unge Raphaella er gift med den væsentligt ældre millionær, John - og der er ægte kærlighed med i spillet! Da John imidlertid bliver invalid, kommer Raphaella hurtigt til at føle sig ensom.

    En charmetrold
    Der skal dog gå mere end fem år, før der begynder at gå hul på bylden. Raphaella møder den jævnaldrende charmetrold, Alex, og kærligheden blomstrer. Spørgsmålet er bare, om Raphaella vil tillade sig selv at bedrage sin invalide mand.

    Så godt som oprigtigt
    Filmen håndterer det vægelsindede fornuftigt og skaber rent faktisk en vis stemning, hvor både sorrig og glæde helt uventet kommer til at fremstå så godt som oprigtigt.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1994, USA, Romantik, 90 min.

    Dansk titel: Den fremmede (tv)
    Instr: Michael Miller Prod: Darren Frankel Manus: Jan Worthington Baseret på: roman af Danielle Steel Foto: Mike Fash Klip: Gordon McClellan Mus: Lee Holdridge
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation