Zacharias Carl Borg (2000)

    En impressionistisk maler havner i nutidens Danmark og bliver selvfølgelig patient på den lukkede afdeling.


    SPØJS OG KIKSET NOVELLEFILM

    Billedligt smuk men med en noget søgt og pjattet kortfilmshistorie, der ikke rigtigt formår at retfærdiggøre sig selv.

    En impressionist på fremtidsbesøg
    Den impressionistiske 1800-tals-maler, Zacharias Carl Borg, havner af uforklarlige årsager i nutidens Danmark, hvor han af gode grunde ikke rigtigt kan finde sig til rette.

    Da han over for myndighederne stædigt hævder, at han er den berømte maler, havner han på psykiatrisk afdeling.

    Slående lighed
    En indædt Borg-ekspert får imidlertid øjnene op for de forbløffende ligheder, der er i de to mænds malerkunst. Men hvordan får man overbevist omverdenen?

    Skuespil for halv kraft
    Skuespillet lader en hel del tilbage at ønske. Alle spiller for halv kraft og ikke særligt overbevisende, der er som om, skuespillerne - ligesom publikum efterfølgende - ikke rigtig tror på historien.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2000, Danmark, Drama, Fantasi, 45 min.

    Dansk titel: Zacharias Carl Borg
    Instr: Kenneth Kainz Prod: Ib Tardini Manus: Anders Thomas Jensen, Kenneth Kainz Foto: Sebastian Blenkov Klip: Janne Bjerg Sørensen Mus: Jeppe Kaas