Black Hawk Down (2001)

    En gruppe amerikanske FN-soldater må lade livet under voldsomme uroligheder i Somalia.


    BEKLAGELIGE TAB

    Ridley Scott er endnu engang på fremmarch med en af sine ubegribeligt stort anlagte film, der er så visuelt tyngede og lydmæssigt belastede, at sanserne ikke får hvile i mere end et halvt minut ad gangen.

    I den somaliske borgerkig
    "Black Hawk Down" er den virkelige historie om en gruppe amerikanske soldater, der er udsendt af FN under urolighederne i den somaliske borgerkrig i starten af 1990'erne.

    I åben kamp
    Da en koldblodig somalisk øverstbefalende pludselig erklærer FN krig, må soldaterne i åben kamp, og det kommer til at koste - både mentalt og fysisk.

    Mod afgrunden
    Filmen tynger sig selv mod afgrunden fra starten. Det kan kun bliver værre, efterhånden som begivenhederne skrider frem.

    Båndsløjfe af død og ulykke
    Her er det et lille kuriosum, at begivenhederne faktisk ikke skrider ret meget frem. De blodige og ubegribeligt meningsløse begivenheder står i Scotts iscenesættelse stille i larm og blinkende lygter - en slags båndsløjfe af død og ulykke.

    Drukner i det overfodrede
    Skuespillerne drukner ligesom tilskueren i overfodrede billeder og lydeffekter - læg mærke til danske Nikolaj Coster Waldau i en komisk ligegyldig birolle som soldaten, Gary Gordon.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019