Rapa nui (1994)

    I 1680 kæmper indbyggerne på en lille sydhavsø for at tækkes deres krævende leder. På et tiodspunkt bliver det for meget.


    INTERESSANT HISTORISK VINKEL

    En særpæget spændende historisk-dramatisk film, der ikke ligner noget andet. Nok ikke en film, der har opnået det store publikum eller den store forståelse, men der ligger i historien en særlig nerve, der gør hele oplevelsen interessant.

    På en sydhavsø i 1680
    Vi befinder os på en sydhavsø i året 1680, hvor de fleste indbyggere kæmper for at tækkes øens overhoved ved at bygge enorme statuer. En dag bliver det dem for meget, og det hele ender i en ualmindeligt blodig borgerkrig.

    Karakteristisk farvesammensætning
    Scenografien er flot, man føler sig effektivt hensat til et barabarisk "samfund" langt tilbage i tiden. Filmens farvesammensætning er karakteristisk og velvalgt - stærke kombinationer af jordfarver, der giver filmen en egen identitet.

    Heftigt sveddryppende
    Man kan næppe gå så vidt som til at kalde "Rapa Nui" for velspillet: En håndfuld af forholdsvis ukendte skuespillere agerer heftigt og sveddryppende men ikke videre kønt.

    Gruopvækkende dyst
    Filmens klimaks er nervepirrende. Her kæmper en række af øens stærkeste mænd i en gruopvækkende dyst, hvor alle kneb er gyldige.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1994, USA, Drama, Action, Eventyr, 107 min.

    Dansk titel: Rapa nui
    Instr: Kevin Reynolds Prod: Kevin Costner, Jim Wilson (I) Manus: Tim Rose Price, Kevin Reynolds Foto: Stephen F. Windon Klip: Peter Boyle (II) Mus: Stewart Copeland