Beethoven's 2nd (1993)

    En flot sanktbernhardshund forelsker sig og får hvalpe med sin frue, men onde kræfter driver familien fra hinanden.


    PERFEKT FOR DE SMÅ

    Familiefilmen som de små vil elske. To dejlige sanktbernhardshunde med fire nuttede hvalpe - og en heks, der kun er ude på at tjene penge på de søde hvalpe.

    Herligt for de små
    Således er der stor spænding igennem denne sprudlende eventyrsaga - især for de små seere! De halv- og helvoksne vil givetvis også føle sig dejligt underholdt, men mest på børnenes vegne.

    Søde, men kun til besvær
    Charles Grodin spiller familiefaderen, George Newton, der har nok at gøre med at holde styr på tre børn og en stor hund. Da hunden en dag har produceret fire hvalpe, kommer far i et dilemma. For hvalpene er jo søde, men de er kun til besvær.

    Dramatik i luften
    Det viser sig, at den onde ejer af hundemoderen kun er ude på at få fingre i hvalpene, så hun kan tjene penge på dem. Så nu er der for alvor dramatik i luften.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1993, USA, Komedie, Børn på film, Familie, Romantik, Dyr på film, 89 min.

    Dansk titel: Beethovens anden
    Instr: Rod Daniel Prod: Michael C. Gross, Joe Medjuck Manus: Len Burn Foto: Bill Butler Klip: William D. Gordean, Sheldon Kahn Mus: Randy Edelman
    Priser
    • AAN - Bedste originale sang ("The Day I Fall in Love")
    • GG-N - Bedste originale sang ("The Day I Fall in Love")