Le parc (2016)

    To teenagere kredser om hinanden i en fransk storbypark. De er nyforelskede, men må skilles hen under aftenen. Og det hele er forbi, før det er begyndt.


    EN AFBRÆNDER

    En time og ti minutter i selskab med Damien Manivels parkportræt kan synes overkommeligt men føles som desværre alenlangt - for formålet er ene og alene at lege med en form, der aldrig tager form.

    To teenagere i en park
    To teenagere, dreng og pige, går tur i en fransk storbypark. De kommer tættere på hinanden, kysser lidt, står på hænder, griner og kysser lidt mere. Drengen får sågar t-shirten af, og så går de lidt videre igen.

    En afbrænder
    På et tidspunkt skal drengen hjem, og pigen bliver siddende på det sommersvedne græs, men aftenen falder på. Snart er det helt mørkt, og hun er ked af det. På sms er hun nemlig blevet afslået, fordi han angivelig stadig er sammen med sin kæreste.

    Baglæns psykologi
    Hun beslutter sig derfor for at gå sine tanker igennem baglæns ved helt bogstavelig at stavre baglæns gennem parken. Måske kan det nulstille hendes forsmåede følelser?

    Vældig alternativt
    "Le parc" er kunstfilm strakt lige til fiduskunstgrænsen. Ja, det er meget alternativt at filme udelukkende i faste indstillinger, hvor vi ser parret komme gående imod kameraet - klip - vi ser parret gå væk fra kameraet - klip - en mand kommer cyklende ad en sti - klip - parret kissemisser i et krat.

    Ikke virkningsfuldt
    Og ja, det er ligeså alternativt at se pigen gå baglæns gennem den mørke park. Men det er ikke virkningsfuldt. Ingen af delene har nogen gennemslagskraft, og man er mildt sagt undrende over, at en film som "Le parc" havner på det store lærred, i dette tilfælde en filmfestival.

    Fine stemninger
    Hvor filmen trods alt har en virkning, er når stemninger flettes ind til at beskrive særligt den dugfriske forelskelse. Her får vi flere fine billeder af vind i trækroner, akkompagneret kun af reallyden - et gennemgående træk i hele filmen øvrigt. Det giver også mening at se pigen sidde og sms’e og blive mere og mere modløs, mens aftenhimlen bag hende bare bliver mere og mere mørk. Filmens længste scene.

    Hjemmevideo
    Man føler sig bare en smule loren ved overhovedet at taksere "Le parc" som film. Reelt set er her tale om hjemmevideo, både i form, teknik, farvetone og format. Selvfølgelig ligger der en lang række kunstneriske overvejelser bag, men effekten af overvejelserne er meget overskuelig.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2016, Frankrig, Drama, Teenagere, 71 min.

    Dansk titel: The Park
    Instr: Damien Manivel Prod: Damien Manivel, Thomas Ordonneau Manus: Damien Manivel, Isabel Pagliai Klip: William Laboury
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation