Back to the Future Part III (1990)

    En tidsmaskine bringer en ung helt tilbage i Det Vilde Vestens storhedstid, hvor han må være på vagt for at overleve.


    SERIENS FESTLIGSTE FILM

    Sammenhængende film:
    Back to the Future (1985)
    Back to the Future Part II(1989)
    Back to the Future Part III (1990)

    Så nåede vi til tredje og sidste kapitel i en af firsernes største filmopture. Og man kan med store fornøjelse læne sig tilbage og nyde dét, der er filmseriens mest vellykkede og underholdende bidrag.

    Midt i Det Vilde Vesten
    Marty McFly sendes af tidsmaskinen tilbage til 1885 - altså midt i Det Vilde Vestens storhedstid. Her flyver kugler, lassoer, prostituerede og verbale tæsk om ørerne, så det ind imellem bliver lige lovlig hektisk for den lille mand. Professoren "Doc" finder kærligheden i den yndige Clara, der ikke har til sinds at lade sig efterlade i 1885, da de tidsrejsende skal tilbage til 1985.

    En udmærket western
    Festligt, sjovt og veliscenesat. Filmen er faktisk 80 % rendyrket western - og en god en af slagsen - resten bidrager yderligere til underholdningen og giver anledning til nogle særdeles spøjse scener.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024