Den ubetænksomme elsker (1982)

    En ung læge med bøvl i privatlivet inddrages i en mystisk affære, hvor flere af hans patienter synes indblandet.


    FIN PANDURO-MYSTIK

    Denne film er i kraft af Leif Panduros særprægede historie fræk og udfordrende, og den vinder på fremragende skuespil fra en lang række store danske spillere.

    Ind i tågerne
    Imidlertid havner instruktør og manusforfatter, Claus Ploug, i vanskeligheder, når den spidsfindige Panduro-mystik skal overføres til filmen. Her mistes en pæn bid troværdighed, når man bevæger sig ind i tågerne omkring hovedpersonens forhold til den skizofrene, Sanna.

    Mystikken breder sig
    Lægen, Jacob Holme, har netop åbnet ny praksis, da privatlivet slår knuder og en vej mod personlig afgrund lurer. Da han møder den syge Sanna, breder mystikken sig, og flere af Jacobs patienter inddrages i affæren.

    Uafklaret & famlende
    Filmens sidste halvdel bliver en noget uafklaret og famlende affære. Dog efterlader filmen som hele et pænt aftryk.

    Bedst blandt skuespillerne er Dick Kaysø, der udfylder hovedrollen som Jacob Holme flot.


    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019