Six Feet Under [4] (2004)

    Efter farens død i en ulykke står to sønner alene med en begravelsesvirksomhed. Samtidig truer en stor branchespiller med at fryse dem ud, hvis ikke de vælger at sælge.


    PÅ KANTEN AF LIVET #4

    Sammenhængende i denne serie:
    Six Feet Under [1] (2001)
    Six Feet Under [2] (2002)
    Six Feet Under [3] (2003)
    Six Feet Under [4] (2004)
    Six Feet Under [5] (2005)

    Liv og død går bogstavelig talt hånd i hånd i tv-serien "Six Feet Under", og en af hovedpointerne i de mange genialt sammenvævede historier er, at det er værd at huske, at der netop er et liv før døden. Noget som mange glemmer, også vores mere eller mindre kære protagonister.

    Kamp for at finde mening
    Fjerde sæson sætter netop tilværelsen og døden på spidsen, mens Nate Fisher kæmper en ualmindelig hård kamp for at finde mening. Ladt alene med datteren og med konen død på mystisk vis er det svært at finde fred. Men stille og roligt lykkes det ham alligevel at komme en regulær opklaring nærmere, og det skal vise sig at hjælpe ham.

    Evigt kejtet
    Husmor Ruths evigt kejtede kampe med kærligheden begynder også at koge over, efterhånden som sandhederne om den seneste erobring (som hun endda har giftet sig med) kommer op til overfladen.

    Parforholdets kunst
    I det hele taget spiller parforholdets kunst og kunstige varianter meget i serien, og med velovervejet grund. De tre Fisher-søskende og mor kæmper alle hver deres kamp med kærligheden, og ingen af forholdene er på nogen måde rosenrøde.

    Fællesnævneren usikkerhed
    Alle facetter af parforholdet er således tegnet omkring fællesnævneren usikkerhed, hvad enten det er i de små daglige diskussioner eller i sexlivet. Betagende ærligt og uden den sædvanlige mainstream (selvom det er en tåbelig amerikanerfilmkliché, at kvinder altid dyrker sex med trøje på - og helst også to dyner).

    På kødmarkedet
    Kompagnon Federico Diaz er også kommet på kødmarkedet i sit skilsmissedrama, og fjerde sæson inddrager fint den følsomme sydamerikaner i Fisher-familielivet, da han rent faktisk får et værelse i huset, mens dramaet står på.

    Knivskarpt ærligt
    Den ene knivskarpt ærlige scene tager den anden, som de har for vane i serien, og begivenhederne er vanedannende uden sidestykke i den rolige og fokuserede stil, der gennemsyrer alle sæsoner. Skuespillet fortsætter med at funkle, med Peter Krauses Nate, Frances Conroys Lauren og Lauren Ambroses Claire som højdespringere blandt hovedrollerne.

    Vidunderligt uforudsigelig
    I mindre roller præsterer særligt Jeremy Sisto stærkt som den lige nu og her pr. medicin nedtonede bror til Brenda, og James Cromwell er vidunderligt uforudsigelig som Ruths mand, George, der skal vise sig at have langt flere lig i skabet end først antaget.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2004, USA, Drama, Romantik, Homoseksuelt tema, Teenagere, 625 min.

    Dansk titel: Six Feet Under [4. sæson] (tvs)
    Instr: Alan Ball, Michael Cuesta, Daniel Attias, Jeremy Podeswa, Daniel Minahan, Alan Poul, Miguel Arteta, Peter Webber, Alan Caso, Peter Care, Nicole Holofcener Prod: Robert Del Valle m.fl. Manus: Alan Ball m.fl. Foto: Alan Caso m.fl. Klip: Michael Ruscio m.fl. Mus: Thomas Newman, Richard Marvin
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation