Næsbygaards arving (1965)

    På Næsbygård truer grumme bagmænd med at gøre gårdens arving ondt, men heldigvis klokker de i det.


    EN HELKIKSER

    Morten-Korch-filmene:
    De røde heste (1950)
    Mosekongen (1950)
    Det gamle guld (1951)
    Det store løb (1952)
    Fløjtespilleren (1953)
    Flintesønnerne (1956)
    Vagabonderne på Bakkegaarden (1958)
    Det skete på Møllegården (1960)
    Der brænder en ild (1962)
    Kampen om Næsbygaard (1964)
    Næsbygaards arving (1965)
    Krybskytterne på Næsbygård (1966)
    Brødrene på Uglegaarden (1967)
    De røde heste (1968)
    Manden på Svanegaarden (1972)
    Fætrene på Torndal (1973)
    Sønnen fra Vingården (1975)
    Affæren i Mølleby (1976)
    Fruen på Hamre (2000)

    Ib Mossin satte sig sammen med Alice O´Fredericks i instruktørsædet og iscenesatte denne senere Morten Korch-film, der rummer alle genrens klichéer på den værst tænkelige måde.

    Serie i serien
    De tre Næsbygaard-film, der var en form for serie i serien, var kun løst baseret på forskellige figurer fra Morten Korchs bøger.

    Godkendt af arvingen
    Men historierne blev godkendt af Morten Korchs søn, Morten A. Korch, som det var tilfældet med alle Korch-filmatiseringer. Næsbygaard-filmene kunne altså få lov til at kalde sig Korch-film, med arvingens velsignelse.

    Ingen Peter Malberg
    Det er den første Morten Korch-film uden Peter Malberg - Ole Monty overtager hermed hans rolle som Chr. Arhoffs bror, med nogenlunde acceptabel stil.

    Ubehjælpsomt Filmen er ubehjælpsomt iscenesat. Ujævnt klippet, rutinepræget spillet og helt uden fortælleteknisk overblik.

    Ole "Lille-Per" Neumann spiller hovedrollen som arvingen af Næsbygård. Han lever et stille og roligt liv på landet, men det skal snart vise sig, at grumme bagmænd har planer om grumme handlinger, og så bliver det spændende.

    Som det er kendetegnende ved mange dårlige danske film fra især 50'erne og 60'erne består en af de primære underholdningsværdier i at more sig over, at man virkelig producerede film af denne kaliber i ramme alvor.

    For meget folkekomedie
    Det er den mest lalleglade af de tre film i ’serien’ om Næsbygaard. Det klemte midterbarn kommer aldrig op på niveau med sin store- og lillesøster i serien og forfalder til meget mere folkekomedie, hvilket ikke er noget kønt syn.

    "Morsomme brødre"
    Teknisk set burde denne film være faldet for almindelig censur, men når det nu ikke er tilfældet kan man more sig over prototypepræstationer af Christian Arhoff og Ole Monty i rollerne som "morsomme" brødre.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017