La stanza del figlio (2001)

    En travl psykiater med privatlivet i orden må gennemleve en stor tragedie, da sønnen omkommer ved en dykkerulykke.


    KLASSISK EKSEMPEL PÅ FORFEJLET DRAMATIK

    Ingen tvivl om at instruktøren og hovedrolleindehaveren Nanni Morettis intention med denne film har været at skildre hverdagens små mirakler, og hvordan en uventet begivenhed kan vende op og ned på tilværelsen.

    Men man kan godt komme i tvivl, om det virkelig har været hensigten, når man ser resultatet af Morettis anstrengelser. Filmen er nemlig et mere end almindeligt godt eksempel på, hvordan man IKKE skal gå til værks for at fremprovokere følelser og reaktioner blandt publikum.

    Detaljeret forfejlet
    Forfejlet ned i mindste detalje - hvilket bedst lader sig illustrere i punktform. Men lad os først tage et handlingsresume:

    Psykiateren Giovanni (Moretti) har en travl praksis, men på hjemmefronten får han al den opbakning, han har brug for fra sin dejlige kone og to teenagebørn, der begge er godt i vej.

    En dag kommer den triste melding, at sønnen er omkommet under en dykkerulykke, og familien havner naturligt nok i en dyb krise. Giovanni vælger at fortsætte sit arbejde, men han har svært ved at kontrollere sine følelser over for patienterne.

    Manglende indsigt
    Lad os liste en række punkter, der nogenlunde beskriver filmens manglende indsigt og forfejlede tilgang til emnet:

    1. Personerne tegnes kun på den yderste overflade, og man har ikke en jordisk chance for at identificere sig med dem.

    2. Skuespillet lider under det skøjtende og flaksende manuskript, der aldrig finder ro.

    3. Instruktionen er i bedste fald bestået: scenerne vælter rundt mellem hinanden i uvedkommende, vilkårlig rækkefølge.

    4. Hvad der givetvis skulle have været klump i halsen erstattes blandt publikum af højlydt latter og irritation: Filmen er ualmindelig ufrivilligt komisk.

    5. Ihærdige forsøg på at tilføre historien nerve ender i gyseligt krampagtige scener.

    Udtryksløs udstråling
    Værst ser det ud med hovedrolleindehaveren Nanni Moretti, der er decideret dårligt spillende og er på i snart sagt hver scene. Uanset stemning og situation har han den samme monotone tale og udtryksløse udstråling - helt ærligt, den rolle skal udfyldes med bare en anelse sans for menneskelige udsving - samme sans som filmen som hele savner.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2001, Italien, Frankrig, Psykologisk drama, 95 min.

    Dansk titel: Sønnens værelse
    Instr: Nanni Moretti Prod: Angelo Barbagello, Federico Fabrizio, Vincenzo Galluzzo, Lorenzo Luccarini, Nanni Moretti Manus: Nanni Moretti, Linda Ferri, Heidrun Schleff Foto: Giuseppe Lanci Klip: Esmeralda Calabria Mus: Nicola Piovani
    Priser
    • CAN - Palme d´Or
    • CAN - FIPRESCI Prize