Havana (1990)

    En spilleglad amerikaner falder for en svensk kvinde på Cuba, men i de omgivelser er intet særlig trygt.


    LANGSTRAKT KLICHÉ

    Et forudsigeligt melodrama, der ikke formår at retfærdiggøre sig selv. Hverken Robert Redford, flot scenografi eller samba-filmmusik af Dave Grusin kan ændre ved, at filmen forbliver støbt i en række klichéer, der er ganske kedsommelige.
     

    Sprælsk tilværelse

    Robert Redford spiller spillefuglen Jack Weil, der i halvtredserne fører en sprælsk tilværelse med spil, drinks og damer. Pengene kradser han nemt ind ved spillebordet, men hans spillebegær bliver afløst af det kødelige begær, da han træffer den yndige svenske Bobby Duran (Lena Olin). Trods navnet er der tale om en kvinde, og det passer Jack fint, han kan nemlig godt li' pi'r.
     

    Underligt hemmelighedsfuld

    Men der er noget ved Bobby, der er så underligt hemmelighedsfuldt, og Jack finder snart ud af, at hun er gift med en indflydelsesrig Cuba-mafiabagmand (Raul Julia) - men derfor kan de to måske alligevel godt have noget kørende..

    Sydney Pollacks Casablanca
    På mange måder vækker "Havana" mindelser om klassikeren Casablanca (1942) - ikke at den når samme kvaliteter, men historierne er ret ens.
     

    Komplet forudsigelig

    "Havana" udvikler sig efter et komplet forudsigeligt skema, og forviklingerne i melodramaet bliver mere og mere dramatiske. Det er næsten ikke til at bære at se på, eftersom begivenhederne er belagt med et tykt lag klistret kliché.



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1990, USA, Romantik, Drama, Krig, 123 min.

    Dansk titel: Havana
    Instr: Sydney Pollack Prod: Sydney Pollack, Richard A. Roth Manus: Judith Rascoe, David Rayfiel Foto: Owen Roizman Klip: Frederic Steinkamp, William Steinkamp Mus: Dave Grusin
    Priser
    • AAN - Bedste musik
    • GG-N - Bedste musik