Soldaten og Jenny (1947)

    En stille soldat falder pladask for den usikre ekspeditrice Jenny, der viser sig at have svære problemer, som kærligheden alene måske ikke kan løse.


    MEDRIVENDE DANSK EFTERKRIGSFILM

    Hvis der ikke er håb forude for danske film, så er der da heldigvis meget at hente bagude. Tag nu Johan Jacobsens geniale filmatisering af Soyas skuespil "Brudstykker af et mønster".

    I nyere tid lappede tv-seere landet over "Krønikens" opstillede tidsbilleder og konstruerede efterkrigsrealisme i sig med glubende appetit: de følte, at serien sendte dem tilbage til en tid, de selv havde oplevet - eller gav dem et godt billede af tiden, hvis de ikke selv har oplevet den.

    Den ægte vare
    I "Soldaten og Jenny" får man den ægte vare: en film der er optaget i samtiden (1947) og giver et suverænt indblik i dagligdagslivet i København. Instruktøren Johan Jacobsens lette og uhøjtidelige tilgang til historien skaber en genial film, der bevæger sig elegant: bevægende, humoristisk og sart alvorlig på samme tid.

    Fra første scene indfanger filmen sit publikum med sin skarpe tone og stærke og præcise skuespil: Johan Jacobsen fortæller historien i oftest lange sekvenser uden kamerabevægelser og lyssat med et brillant kunstnerisk øje.

    Poul Reichhardt spiller Soldaten, der sidder og får sig en sjus på et københavnsk værtshus, da en selvglad herre, Gustav (Gunnar Lauring), træder ind og bramfrit fortæller om sit privatliv - og at han venter sin nyeste erobring ind ad døren hvert øjeblik, det kan være.

    Melankolsk og længselsfuld
    Soldaten er melankolsk, eftertænksom og længselsfuld i blikket. Han lyser op, da erobringen (ekspeditricen Jenny spillet af Bodil Kjer), træder ind og giver hånd. Hun er usikker, hendes øjne lyser, hun føler sig utryg ved den fremfusende Gustav.

    Skæbnen vil, at Soldaten og Jenny forlader værtshuset sammen. De fatter hurtigt interesse for hinanden, og da Soldaten langsomt kommer ind under huden på den sarte pige, opdager han, at hun er alt andet end lykkelig.

    Den forførende blanding af alvor og humor står stærkt igennem hele filmen. Alle skuespillerne opfanger den sarte skillelinje og spiller stærkt. Poul Reichhardt er aldrig set så kontrolleret og i så blød en rolle.

    Skarp samfundskritik
    Alvoren kommer ind i historien blandt andet i form af skarp samfundskritik: abort gav fængselsstraf på dén tid, og filmen sætter et meget tydeligt spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt.

    Ligeledes er sex et gennemgående tema - på antydningens plan. Men banebrydende er det, at kvinderne i filmen også giver udtryk for at have lyst.

    Sproget er en anden stor fornøjelse i filmen: igen på grænsen mellem alvor og humor fyres replikker af, der kan lægge selv den mest hårdkogte filmanmelder ned..



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017