Young Adam (2003)

Ikke en film der vil blive husket for sine dampende hede erotiske scener mellem råliderlige Joe Taylor (Ewan McGregor) og et ikke nærmere bestemt harem af kvinder - men derimod en film, man husker på grund af dens særprægede flodpramsstemning.

Ingen tvivl om, at "Young Adam" er markedsført primært som "Ewan McGregor med bar hud", men ærlig talt: sexscenerne i denne film er ikke ligefrem gennemsnitligt ophidsende.

Etik, moral og seksualdrift
Det rokker dog ikke ved det faktum, at filmen leger godt og grundigt med etik og moral omkring seksuel drift. Sex, løgn, liderlighed og mord blandes sammen i en sursød cocktail, der kan få selv de mest frisindede til at rynke bare lidt på næsen.

Ewan McGregor er pænt spillende som "flodpramsblafferen" Joe Taylor, der får trukket lidt mere end en torsk i land, da han tager med ombord hos ægteparret Gault (Tilda Swinton og Peter Mullan).

Det står snart klar, at der ligger et uendeligt seksuelt potentiale skjult i underkjolen på mrs. Gault, og da først der bliver smidt benzin på bålet, så tager fanden ved kvindens indre floder.

Joe Taylor har dog flere kvindeunderliv i tankerne, og nogle har han sågar skaffet behændigt af vejen undervejs..

Balance savnes
Man savner balance mellem det altdominerende driftstema og historien om Joes lette liv og hemmelighedsfulde fortid. Den megen ikke videre æstetiske sex bliver anmassende, og man mister interessen.

David Mackenzies instruktion er dog teknisk interessant: uhyre kontrolleret, afdæmpet og fokuseret på detaljen. Billederne er kornede og uden regelret påpasselighed. Billederne af de skotske floder står som filmens stærkeste kendetegn.