Brokeback Mountain (2005)

    To unge mænd vogter får i bjergene og opdager, at de er tiltrukket af hinanden.


    FARLIG KÆRLIGHED FOR DET BREDE PUBLIKUM

    Se hellere Stadt Land Fluss (2011).

    Hollywood barsler her med en forsigtig føler ud i homofobiens ensretning, en prøveklud, et farligt studie i tabubelagt kærlighed. Sådan opleves filmen - men dét faktum alene, at der er tale om en mainstreamfilm, der tør vise noget så outreret som homoseksualitet, belønnes i Hollywood (naturligvis) med flere Oscarstatuetter.

    Bøssekærlighed for folket
    Med andre ord er "Brokeback Mountain" kærlighed mellem to mænd præsenteret for det brede publikum. Vi forestiller os ægteparret 'Bente' og 'Hans' hjemme i lædersofaen sidde med deres entydige billede af bøsser som nogen væmmelige nogen med løse håndled og stemte s'er.

    Instruktøren Ang Lee vil netop nå sådan nogle som 'Bente' og 'Hans'. Voldsomt æstetiske naturbilleder, feel-good-countrymusik for lille symfoniorkester, helt almindelige familiefædre med skægstubbe og cowboybukser. Den skal sive ind: 'bøsser er dybest set ok'.

    Mission: homofobi go home
    Det kan godt være, at 'Bente' og 'Hans' og alle mulige andre almindeligt dødelige og erklæret heteroseksuelle må overgive sig og udbryde noget i retning af 'all right, de holder sgu da af hinanden, det kan man da se', og sker det i bare ét tilfælde, må Ang Lees mission siges at være lykkedes.

    To cowboys i deres bedste alder skal tilbringe hele sommeren 1963 sammen i bjergene. Her skal de vogte får, men det viser sig snart, at der er langt mere uldne behov, der skal dækkes i de naturskønne omgivelser - behov som de begge nødigt vil indrømme men som er svære at fortrænge.

    En sommerforelskelse er en realitet, men hvad siger kærester og koner, hvis sandheden kommer for en dag. Det beskæftiger filmen sig indgående med i en periode på over 10 år.

    Præfabrikerede roller
    Pæne skuespillerpræstationer præger filmen, men rollerne er alle frustrerende præfabrikerede og belastet af alle de replikker, som man har forestillet sig på forhånd. Forudsigelighed er et nøgleord i filmen.

    Manuskriptet er så ihærdigt søgende efter sensationen i det 'ganske normale', at det hele glider som en våd håndsæbe hen imod slutningen af filmen - en slutning som kun amerikanerne kan lave den. Ganske enestående - og ødelæggende.

    Tilpasset og retningsbestemt
    Det homoseksuelle publikum vil naturligt nok føle sig tiltrukket af historien. Her er der endelig noget, man kan identificere sig med. Men ikke på denne tilpassede, retningsbestemte og kalkulerede måde, hvor begivenhederne er passet ned i klichéernes små båse, og handlingen reelt er så sentimental, at det driver ned af filmlærredet og efterlader ærgerlige fugtskjolder.

    Poleret normalisering
    Det er måske netop denne forfejlet polerede normalisering af det skæve, som så mange tilskuere falder for? Er det en sejr for homoseksualiteten, at bøssekærlighed også kan skildres med sødladen Hollywood-musik, i milliondyre bjergkamerature og med så knivskarp fokus, at hver en stub i de forelskede ansigter fremtræder som små flagstænger?

    Man kunne nøjagtig ligeså godt have set en hvilken som helst anden kærlighedsfilm. Den samme sentimentalitet, der alt for ofte kendetegner Hollywood-romantik, lægger sig som en tyk hinde også i dette tilfælde.



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2005, USA, Canada, Drama, Romantik, Homoseksuelt tema, Dyr på film, 146 min.

    Dansk titel: Brokeback Mountain
    Instr: Ang Lee Prod: Diana Ossana, James Schamus Manus: Larry McMurtry, Diana Ossana Baseret på: novelle af E. Annie Proulx Foto: Rodrigo Prieto Klip: Geraldine Peroni, Dylan Tichenor Mus: Gustavo Santaolalla
    Priser
    • AA - Bedste skuespiller (Ledger)
    • AAN - Bedste birolle skuespiller (Gyllenhaal)
    • AAN - Bedste birolle skuespillerinde (Williams)
    • AAN - Bedste fotografering
    • AA - Bedste instruktør
    • AA - Bedste musik
    • AAN - Bedste film
    • AA - Bedste adopterede manuskript
    • BD-N - Bedste amerikanske film
    • GG - Bedste film
    • GG - Bedste instruktør
    • GG - Bedste manuskript
    • GG - Bedste originale sang ("A Love That Will Never Grow Old")
    • GG-N - Bedste skuespiller (Ledger)
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Williams)
    • GG-N - Bedste musik