Bagland (2003)

    16-årige Mille skal flytte sammen med kæresten Kenny og forlader ungdoms-institutionen. Men det nye liv kommer ikke til at gå let.


    UDMÆRKET UNGDOMSBILLEDE

    Halvstore børn og unge vil have glæde af "Baglands" realisme, der trods visse lettere overdrevne dramaturgiske indslag holder sig relativ tæt på den virkelige verdens prøvelser blandt socialt udsatte unge.
     

    Uventede prøvelser

    Unge Mille er kærester med Kenny, og de har langt om længe fundet en lejlighed, så de kan flytte væk fra ungdomsinstitutionen. Da de er flyttet, opstår nye og uventede prøvelser dog: Arbejdsløshed og kriminalitet sniger sig hurtigt ind hos dovne Kenny, og Mille forelsker sig i den bløde Sami.

    Overdriver ikke
    "Bagland" har skaffet dygtige unge skuespillere, der brænder for deres roller, og det er den vigtigste energikilde i en historie fuld af klichémættede faldgruber. Begivenhederne forbliver realistiske filmen igennem og afspejler flot en potentiel virkelighed - uden at overdrive. Først og fremmest fortjener filmen ros for, at den uden omsvøb fortæller en historie, som det unge publikum kan identificere sig med.



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2003, Danmark, Drama, Teenagere, 85 min.

    Dansk titel: Bagland
    Instr: Anders Gustafsson Prod: Bo Ehrhardt, Birgitte Skov Manus: Kim Leona Foto: Manuel Alberto Claro Klip: Åsa Mossberg Mus: Lars Daniel Terkelsen
    Priser
    • BD-N - Bedste film
    • BD-N - Bedste skuespillerinde (Leon)
    • RB - Bedste børnefilm
    • RB-N - Bedste skuespillerinde (Leon)
    • RB-N - Bedste manuskript
    • RB-N - Bedste scenografi
    • RB-N - Bedste makeup
    • RB-N - Bedste lyd
    • RB-N - Bedste klipning