The Sunchaser (1996)

    En succesrig kræftlæge kidnappes af en 16-årig terminalt syg straffefange, og sammen drøner de gennem støvede landskaber mod en større gensidig forståelse.


    ET BUNDSKRAB

    Michael Ciminos sidste film som instruktør nåede hele vejen i Guldpalme-konkurrence ved filmfestivalen i Cannes, men det er afgjort også det samlede faktum ved filmen, der er værd at fremhæve mest. "The Sunchaser" blev det største økonomiske flop i Ciminos karriere.

    Decideret bundskraber
    For "The Sunchaser" er helt ærlig talt en decideret bundskraber, kun holdt oppe af Douglas Milsomes flotte landskabsfotografering og en passabel hovedrollepræstation af Woody Harrelson.

    Et hektisk kapitel
    Harrelson spiller den succesfulde kræftlæge Michael Reynolds, der har alt, hvad hjertet kan begære, bl.a. en rød Porsche og måske snart et luksushus med lillemor. Men da han får den 16-årige og kræftsyge straffefange, Brandon Monroe til behandling, begynder et hektisk kapitel i lægens liv.

    Døden for døren
    Brandon, der helst vil kaldes Blue, kidnapper nemlig Michael. På den måde kan Blue nemlig få sin frihed de sidste par uger. Han er nemlig godt klar over, at kræftsygdommens spredning har sat ham døden for døren.

    Tiltagende højspænding
    Nu går det i høj fart og tiltagende højspænding gennem det ganske USA, for Blue har en plan om at komme til legendarisk healing hos Navajo-indianerne, og med en gun for panden har Michael bare at rette ind.

    Politistyrken i hælene
    Snart har de to hele politistyrken i hælene, men den lange rejse har på interessant vis rystet det umage par tættere sammen, så måske ønsker de slet ikke, at den vilde flugt skal slutte.

    Udtalt støjende
    "The Sunchaser" fungerer bedst i de første tre kvarters tid, hvor der endnu hviler en vis standarduskyld over både historien og filmens fortællestil. Her har man ikke mistanke om, i hvilke fortærskede og udtalt støjende retninger, det hele bærer.

    5500 o/m
    Men i takt med læge/patient-racets konstans ved minimum 5500 omdrejninger i minuttet kører filmen snart at sporet i en frygteligt meningsløs heksekedel af overgearing i både skuespil og indpakning. Herunder den komplet dominerende Maurice Jarre-musik for fuldt orkester.

    En farce
    Vi er nu snarere vidne til en farce end et krimidrama, og hen imod slutningen kører vi helt af sporet. Det hjælper ikke filmen, at Jon Seda i filmens anden hovedrolle som Blue virkelig ikke har noget stort register at spille på.

    Som nævnt står Douglas Milsomes landskabsbilleder som et af filmens få plusser. Anne Bancroft optræder i en frygtelig birolle i en endeløs og meningsløs snakkescene.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1996, USA, Krimi, Drama, 122 min.

    Dansk titel: The Sunchaser
    Instr: Michael Cimino Prod: Michael Cimino, Judy Goldstein, Arnon Milchan, Larry Spiegel Manus: Charles Leavitt Foto: Douglas Milsome Klip: Joe D´Augustine Mus: Maurice Jarre
    Priser
    • CAN-N - Palme d´Or-nominering