Le locataire (1976)

    En arkivar flytter ind i en lejlighed i Paris og bliver nærmest besat af den tidligere lejers uhyggelige skæbne. Dybt mystiske naboer medvirker til en stigende rædsel.


    FORFØRENDE POLANSKI

    Polanskis film er fantastiske eksempler på stor visuel kunst, og i samarbejde med filmfotografen Sven Nykvist har Polanski igen skabt et unikt univers omkring sin historie; enhver kameraindstilling- og bevægelse er æstetisk slik og samtidig filmens stærkeste virkemiddel.

    På gåsehudens noprede overflade
    Polanski indfanger i kameraet de særprægede stemninger, der bærer filmen på gåsehudens noprede overflade. Arbejdet med lys og lyde er omhyggeligt og giver historien den nødvendige klaustrofobiske nerve.
     

    Fredsommelig arkivar

    Polanski spiller selv hovedrollen som den fredsommelige arkivar Trelkovsky, der - trods mødet med flere særdeles mystiske personligheder i ejendommen - lejer en lejlighed i Paris.

    Sandt - eller vanvid?
    Trelkovsky bliver hurtigt besat af omstændighederne omkring den tidligere lejers skæbne, og naboerne hjælper i høj grad til for, at den nye lejer skal blive fanget ind i vanviddets spind. Eller er det hele noget, der foregår i arkivarens hoved? Stærkt skuespil i en meget særpræget casting.



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1976, Frankrig, Thriller, 120 min.

    Dansk titel: Den nye lejer
    Instr: Roman Polanski Prod: Andrew Braunsberg Manus: Gérard Brach, Roman Polanski Baseret på: roman af Roland Topor Foto: Sven Nykvist Klip: Francoise Bonnot Mus: Philippe Sarde
    Priser
    • CAN-N - Palme d'Or-nominering