Cool Hand Luke (1967)

Fascinerende og medrivende i al sin enkelthed: Stuart Rosenbergs "Cool Hand Luke" blev nomineret til fire Oscars, hvoraf birolleskuespiller George Kennedy fortjent fik en statuette.
 

Taget på fersk gerning

Paul Newman spiller Lucas Jackson, der i filmens begyndelse bliver taget på fersk gerning af politiet, mens han i beruset tilstand skærer toppe af lokale parkometre. Det koster ham to år som straffefange i en fjerntliggende fangelejr, en situation, der bestemt ikke passer den sære enspænder særligt godt.

Sammenbidt og ironisk facon

Hans sammenbidte og ironiske facon skaffer ham i begyndelsen en række fjender, men efterhånden bliver han alligevel vellidt og ender som et forbillede for de andre indsatte, blandt andet fordi han ihærdigt og gentagne gange flygter fra de sammenbidte fangevogtere.

Minimalistisk fortællestil
Der ligger en række bemærkelsesværdige kvaliteter i Stuart Rosenbergs film, der må regnes som en af hans mest vellykkede. Ikke alene er filmen i sin tilgang til stoffet både uhøjtidelig og humoristisk, den giver også sine tilskuere stof til eftertanke i kraft af den minimalistiske fortællestil, der ret beset er "plotløs" og i stedet baserer sig på en række situationer og stemninger.
 

Genialt underspillet

Situationer og stemninger, der er genialt underspillede lige fra scenerne med de ekstremt sammenbidte fangevogtere til scenen, hvor Luke tager afsked med sin døende mor.

Fredeligt og sympatisk
På intet tidspunkt falder Rosenberg for fristelsen til at smøre tykt på og sovse begivenhederne ind i visuelt effektmageri og ekstremiteter i lyd og personinstruktion. "Cool Hand Luke" forbliver fredelig og dybt sympatisk fra første til sidste scene.

Glimt i øjet
Grundlæggende er historien en klassisk "lille-mand-mod-systemet"-historie, men med dén markante forskel, at Paul Newmans karakter, Lucas Jackson, ikke tager sig selv alt for højtideligt: Han har glimt i øjet og en fornuftig distance til overmagten. Han besidder empatiske evner og selvironi - hvilket man ikke i vid udstrækning kan beskylde typiske systemundertrykte karakterer som fx Sylvester Stallone for.

Sanserne skærpes
I Conrad L. Halls skarpe og smukke fotografering skærpes sanserne, så oplevelsen af filmen bliver synæstetisk og står stærkt i hukommelsen mellem oceaner af kedsommelige Hollywoodfilm fra samme tid.
 

Karakterfast spil

Alle birollerne bærer kvaliteter og får i en eller anden forstand indflydelse og bliver vedkommende medspillere i fængselsuniverset. George Kennedy er sjældent set bedre og giver Paul Newman følt og karakterfast modspil som den stålsatte Dragline.

Lange sekvenser

Filmen er fortalt i lange sekvenser af forskellige situationer fra fangelejren og de forskellige opgaver, fangerne bliver sendt ud på. Her er altså ingen overordnet kontinuitet i filmen. Denne fortællestil er helt perfekt til at beskrive følelsen af at være indespærret i længere tid, at udtrykke kedsomhed.

50 æg på en time

En ekstremt virksom og troværdig måde at beskrive de mange stemninger i og omkring fangelejren på. Uforglemmelige scener fra ende til anden. Højdepunkter: Newman skal spise 50 æg på én time, og en velskabt kvinde (Joy Harmon) vasker bil på en yderst sexet måde foran de hårdtarbejdende fanger.