Cool Hand Luke (1967)

    Efter at have skåret toppe af parkometre havner Lucas Jackson i fangelejr, hvor han har meget svært ved at indordne sig.


    INTENSITET OG HUMOR

    Fascinerende og medrivende i al sin enkelthed. Stuart Rosenbergs "Cool Hand Luke" blev nomineret til fire oscars, hvoraf birolleskuespiller George Kennedy fortjent fik en statuette.

    Paul Newman spiller Lucas Jackson, der i filmens begyndelse bliver taget på fersk gerning af politiet, mens han i beruset tilstand skærer toppe af lokale parkometre.

    Det koster ham to år som straffefange i en fjerntliggende fangelejr, en situation der bestemt ikke passer den sære enspænder særlig godt. Hans sammenbidte og ironiske facon skaffer ham i begyndelsen en række fjender, men efterhånden bliver han vellidt og ender som et forbillede for de andre indsatte, blandt andet fordi han ihærdigt og gentagne gange flygter fra de sammenbidte fangevogtere.

    Minimalistisk fortællestil
    Der ligger en række bemærkelsesværdige kvaliteter i Stuart Rosenbergs film, der må regnes som en af hans mest vellykkede. Ikke alene er filmen i sin tilgang til stoffet både uhøjtidelig og humoristisk, den giver også sine tilskuere stof til eftertanke i kraft af den minimalistiske fortællestil, der i det store og hele er plotløs og baserer sig på en række situationer og stemninger.

    Situationer og stemninger der er genialt underspillede lige fra de scenerne med de ekstremt sammenbidte fangevogtere til scenen, hvor Luke tager afsked med sin døende mor.

    Fredeligt og sympatisk
    På intet tidspunkt falder Rosenberg for fristelsen at smøre tykt på og sovse begivenhederne ind i visuelt effektmageri og ekstremiteter i skuespillet. Filmen forbliver fredelig og dybt sympatisk fra første til sidste scene.

    Grundlæggende er historien en klassisk "lille-mand-mod-systemet"-historie men med den markante forskel, at Paul Newmans karakter Lucas Jackson ikke tager sig selv alt for højtideligt, han har glimt i øjet og en fornuftig distance til overmagten.

    Han besidder empatiske evner og selvironi - hvilket man fx ikke i vid udstrækning kan beskylde typiske systemundertrykte karakterer som fx Sylvester Stallone for.

    Alle sanser skærpes
    I Conrad L. Halls skarpe og smukke fotografering skærpes alle sanser, så oplevelsen af filmen bliver synæstetisk og står stærkt i hukommelsen mellem oceaner af kedsommelige Hollywoodfilm fra samme tid.

    Alle birollerne bærer kvaliteter og får i en eller anden forstand indflydelse og bliver vedkommende medspillere i fængselsuniverset. George Kennedy er aldrig set bedre og giver Paul Newman følt og karakterfast modspil som den stålsatte Dragline.

    Filmen er fortalt i lange sekvenser af forskellige situationer fra fangelejren og de forskellige opgaver, fangerne bliver sendt ud på. Som nævnt er der intet egentligt plot og altså ingen overordnet kontinuitet i filmen.

    Denne fortællestil er helt perfekt til at beskrive følelsen af at være indespærret i længere tid, at udtrykke kedsomhed. En ekstremt virksom og troværdig måde at beskrive de mange stemninger i og omkring fangelejren på.

    Uforglemmelige scener fra ende til anden. Højdepunkter: Newman skal spise 50 æg på én time, og en velskabt kvinde (Joy Harmon) vasker bil på en yderst sexet måde foran de hårdtarbejdende fanger.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1967, USA, Fængselsfilm, Krimi, Drama, 127 min.

    Dansk titel: Skrappe Luke
    Instr: Stuart Rosenberg Prod: Gordon Carroll Manus: Donn Pearce, Frank Pierson Baseret på: roman af Don Pearce Foto: Conrad L. Hall Klip: Sam O'Steen Mus: Lalo Schifrin
    Priser
    • AAN - Bedste skuespiller (Newman)
    • AA - Bedste birolle skuespiler (Kennedy)
    • AAN - Bedste adopterede manuskript
    • AAN - Bedste originale musik
    • GG-N - Bedste skuespiller (Newman)
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Kennedy)