The Sheltering Sky (1990)

    Et amerikansk ægtepar rejser til Nordafrika i en rastløs søgen efter begivenheder, der kan give livet mere mening.


    AFMAGT, ENSOMHED, RASTLØSHED OG BEGÆR

    Ikke alle bryder sig om den italienske instruktør Bernardo Bertolucci, der igennem de seneste mange år har fabrikeret dyre film med større internationale skuespillere men af en mere kompleks lyrisk karakter, hvor det narrative forløb spiller en mindre rolle end den visuelle æstetik og det kunstneriske udtryk.
     

    Lyrisk & langsom

    De blandede og overvejende negative anmeldelser, som "The Sheltering Sky" har fået kan i mange tilfælde givet tilskrives forskellige anmelderes problemer med at se en film, der ikke har en gennemsnitlig narrativ struktur, og den lyriske og langsommelige fortællestil, der lægger op til tolkning snarere end underholdning opleves af mange som kompleks og svær at finde mening i.
     

    Fotografiske kvaliteter i særklasse

    Oplever man Bertoluccis univers fuldt ud som den overflod af visuelle indtryk og stemninger fra menneskelige følelser, det er, bliver godt to timer i selskab med "The Sheltering Sky" en uforglemmelig oplevelse, hvis fotografiske kvaliteter alene er i særklasse.

    Ingen indre ro og fordybelse
    Historien er baseret på en roman af Paul Bowles. Ægteparret Kit og Port Moresby (Debra Winger og John Malkovich), der til daglig bor i New York, er sammen med vennen George Tunner (Campbell Scott) rejst til Nordafrikas ørkner, hvor de uden videre planlægning vil fordrive tiden i forsøget på at udvide personlige horisonter og styrke parforholdet.
     

    Ingen indre ro og fordybelse

    Opholdet giver dog ikke anledning til indre ro og fordybelse, snarere tværtimod. Rastløsheden og afmagten over for livet bliver mere markant i de fremmedartede omgivelser. De primitive rejse- og overnatningsforhold afstedkommer nye trusler som sygdom.
     

    Absurde situationer

    Kit og Port bliver måske netop i kraft af de absurde situationer i det fremmede land knyttet tættere til hinanden, selvom de rent seksuelt fjerner sig mere og mere fra hinanden. De nye omgivelser byder på kødelige fristelser, og det eksperimenterende liv ligger til begge parter, selvom de ikke taler åbent om det.
     

    Identiteter udforskes

    Vennen Tunner er med som "det tynde øl", som Kit og Port i stor stil bruger som es, når de skal udfordre hinanden i deres konstante udforskning af identiteter. Kit bruger Tunner som en seksuel appetitvækker og direkte konkurrent til Port, der til gengæld bruger Tunner som bindeled i kritiske situationer.

    Rejsen rundt i det tørre nordafrikanske landskab bliver mere og mere ustruktureret og farefuld, og efterhånden som civilisationen forsvinder helt, vokser også sygdomstruslerne.

    Dialogen virkningsfuld i de episke billeder
    Bertolucci er ikke misbruger af dialog, og "The Sheltering Sky" er da også meget fattig på dialog. Til gengæld ligger hele dialogen så meget desto mere virkningsfuldt i de episke billeder, der skaber så meget stemning og atmosfære, at ord er overflødige.
     

    Overvældende naturscenerier

    Vittorio Storaros fotografering er et af filmens stærkeste kort, og de voldsomme billeder af nærmest overvældende naturscenerier bliver et af filmens vigtigste fortællermæssige virkemidler.
     

    Meget højt ambitionsniveau

    Fotograferingen af de endeløse ørkenlandskaber er af en sådan teknisk kvalitet, at den næsten kan sidestilles med oplevelsen i Lawrence of Arabia (1962) - det giver et meget godt billede af, hvilket ambitionsniveau Bertolucci har, og effekten er stor.
     

    Ekspressiv lyssætning

    Ved siden af fotograferingen og den oftest stærkt ekspressive lyssætning er skuespillerne Bertoluccis andet væsentlige virkemiddel. Gennem skuespillerne formidler Bertolucci de nævnte stemninger og de menneskelige følelser, der er filmens centrale omdrejningspunkt.

    Afmagt, ensomhed, rastløshed og begær
    Afmagten, ensomheden, rastløsheden og begæret er alle markante stemninger i historien, og Debra Winger og John Malkovich er vigtige brikker i formidlingen af disse.
     

    Komplekst kvindeligt omdrejningspunkt

    Debra Winger har måske ikke helt formatet til at forme filmens komplekse kvindelige omdrejningspunkt, hvorimod John Malkovich med sin underspillede elegance står meget stærkt i rollen som Port.

    Campbell Scott spiller overbevisende som vennen Tunner, og Timothy Spall er et klamt svedigt og slibrigt smilehul i birollen som den rejsende Eric Lyle.

    Sakamotos musik er en væsentlig stemme
    Hele historien er diskret pakket ind i sammenlagt et par minutters voice-over, en gammel gubbe der sidder i baggrunden på udvalgte caféer og observerer Moresbyparrets op- og nedture.
     

    Lidt for mange "vise ord"

    Bertoluccis brug af voice-over kunne man måske godt have undværet i det samlede kunstneriske udtryk - de "vise ord" bliver lidt for meget af det gode: den manglende moral og de åbenlyse op- og nedture behøver ikke akkompagnement af en vis mandestemme.

    Ryuichi Sakamotos iørefaldende filmmusik er til gengæld en væsentlig stemme i filmens udtryk og en markant medvind til den ekstravagante visuelle æstetik.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1990, Storbritannien, Italien, Drama, Eventyr, 138 min.

    Dansk titel: Under himlens dække
    Instr: Bernardo Bertolucci Prod: Jeremy Thomas Manus: Mark Peploe, Bernardo Bertolucci Baseret på: roman af Paul Bowles Foto: Vittorio Storaro Klip: Gabriella Cristiani Mus: Ryuichi Sakamoto
    Priser
    • GG - Bedste musik
    • GG-N - Bedste instruktør