The Number 23 (2007)

    En mand er tæt på at blive fuldstændig vanvittig, da han bliver besat af en mystisk bog, der i foruroligende grad peger på ham selv.


    "TWENTY-fucking-THREE"

    Forestil dig en fuldkommen besættelse af tallet "23": absolut alt i livet, alle små gøremål, skostørrelser, alder, Jordens undergang - for blot at nævne nogle få yderpunkter - har på en eller anden måde forbindelse til dette ensomme primtal.
     

    En besættelse

    En sådan besættelse af tallet kommer vores ellers fredelige og velfungerende hundefanger Walter Sparrow (Jim Carrey) til at lide af, da hans ellers elskede og velmenende kone Agatha (Virginia Madsen) køber en antikvarisk bog til ham; en bog med den mystiske titel "The Number 23".
     

    Langt ud i tovene

    Walter bliver hurtigt opslugt af bogen, og handlingen minder i foruroligende grad om ham selv og hans liv. Derfor er det nærliggende for Walter at adoptere bogens vanvittige fascination af tallet 23, og efterhånden trækkes Walter med kone og søn så langt ud i tovene, at det hele går i hårdknude.

    Ombejlet primtal
    Der er næppe nogensinde før skrevet et manuskript, der i dén grad kæler for ét enkelt primtal som denne. Næppe noget tal overhovedet, ikke en gang 7 (Se7ven) eller for den sags skyld andre lettere delelige tal har fået så fremtrædende en plads i en film.
     

    Selvhævdende

    Joel Schumacher har mange års erfaring med actiongenren og har som regel sat sine film stort op med masser af tjubang. Selvom "The Number 23" i dén forbindelse må siges at være en noget mere afdæmpet film, er den dog stadig både selvhævdende og påklistret et effekt-tapet af det mere spraglede.
     

    En tour-de-force

    Filmen bliver en tour-de-force ind i en verden af 23-tvangstanker: der er virkelig ikke det i Fernley Phillips' stereotype manuskript, der ikke på en eller anden måde kan relateres til 23, og det giver naturligvis gymnastik til alle matematisk tænkende tilskuere.
     

    Tør, konservativ Hollywood-tænkning

    Meget andet kan filmen ikke siges at bidrage med. Først og fremmest er Joel Schumachers instruktion præget af en tør og konservativ Hollywood-tænkning, der ganske vist giver plads til visuelle spændinger, men inden for en meget snæver ramme.
     

    En historie i historien

    Netop fordi filmen gengiver en historie i historien, altså gengiver de billeder, som Walter danner i sit hoved, når han læser bogen, får filmen en dobbelthed, der lagt i de rette hænder nok kunne have haft en spændingens mystik og absurditet, men som i denne film bliver uelegant og stereotyp.

    Påklistret effekttapet
    Der er ingen bravoråb til Schumachers nævnte effekttapet, der kvæler ethvert stilistisk interessant tiltag. Hvis man lukker øjne og ører kunne man forestille sig, at der kunne have været elementer af virkningsfuld æstetik i de sært belyste og markante billeder, hvis ikke scene efter scene som helhed betragtet fik plaster på og fyldt med glimt og lydlig sovs.
     

    Ufrivilligt komisk

    Folk der forestillede sig en komedie på grund af grinemusklen Jim Carreys placering i hovedrollen må siges at blive skuffede. Der opstår dog, som følge af Carreys karakter alene - og i særdeleshed talrige ufrivilligt komiske scener, en vis lattermodus, der står i pinlig kontrast til døden, blodet og ødelæggelsen, der som sådan må menes at være filmens tema.

    Sygelig 23-drift
    Den sygelige 23-drift i historien fungerer som en ganske overbevisende tvangstanke, der sine steder endog kryber en smule under huden - måske fordi man bliver fodret med tallet så mange gange, at det bliver eksklamatorisk.
     

    "Twenty-Fucking-Three"

    I en bisætning (og sagt med ekko af en drømmestemme) i en af hovedpersonens drøm-eller-virkelighed-oplevelser lyder de magiske ord "twenty fucking three", hvilket set i lyset af de uendeligt mange muligheder, filmen tilskriver tallet, må siges at være en af de mere kreative.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2007, USA, Tyskland, Thriller, Mystik, 95 min.

    Dansk titel: 23
    Instr: Joel Schumacher Prod: Beau Flynn, Fernley Phillips, Tripp Vinson Manus: Fernley Phillips Foto: Matthew Libatique Klip: Mark Stevens Mus: Harry Gregson-Williams