Klovn [2. sæson] (tvs) (2005)

    Flere ekstremt pinlige episoder opstår, når Frank og Casper hele tiden kun tænker på sex.


    TABU- OG GRÆNSEOVERSKRIDENDE

    Klovn på film og tv:
    Klovn [1. sæson] (tvs) (2005)
    Klovn [2. sæson] (tvs) (2005)
    Klovn [3. sæson] (tvs) (2006)
    Klovn [4. sæson] (tvs) (2006)
    Klovn [5. sæson] (tvs) (2008)
    Klovn [6. sæson] (tvs) (2009)
    Klovn: The Movie (2010)
    Klovn Forever (2015)

    Ti nye episoder byder i anden sæson af "Klovn" på mere grænseoverskridende dansk humor. Casper og Frank sætter endnu en fed streg under, at 'alvoren' i deres humor er kommet for at blive: det er sgu ok at gøre grin med alt det, vi går og fortier til daglig - og det er ganske befriende!
     

    Nye finurligheder

    Frank, Casper, Mia, Iben og alle de andre finder gennem anden sæson en ekstra skarphed og nye finurligheder i deres karakterer, så absurditeten og det gennemgående pinlige står endnu stærkere.

    Voldsomt grænseoverskridende
    Episoderne har hver deres uforlignelige charme, i denne sæson med sex som det pinlige fællestræk. Begreber som onani og lyst tages op og smides i hovedet på publikum, som nævnt lige til at få aftenkaffen galt i halsen på for den uforberedte - og tårer i øjnene af grin for den hærdede Klovn-kender.
     

    Satans politisk ukorrekt

    Igen er det satans politisk ukorrekt, uetisk, voldsomt grænseoverskridende - og samtidig taget fuldstændig ud af ethvert gennemsnitligt kedeligt forstadsparforhold med hverdagslige op- og nedture, liderlige lav- og højdepunkter, skuffelser og forventninger, misforståelser osv. Det står ikke til diskussion, at dansk tv langt om længe har kunnet præstere en sitcom-succes, der helt fortjent varer ved.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018