AFR (2007)

En massiv og nærmest minutiøst gengivende foromtale bevirkede, at denne opdigtede dokumentar, som genre kaldet mocumentary, gik dårligt i de danske biografer: Publikum følte velsagtens, at de havde set det meste af filmen i medierne, og at der ikke var meget overraskelse tilbage at hente i biografen.

Kontroversiel

Morten Hartz Kaplers' idé er kontroversiel, men ikke grænseoverskridende. Hvis ikke man kan se filmen, som dét den er - nemlig fiktion med en anelse inspiration hentet fra den virkelige verden - så begynder det at blive problematisk, og mange vil givet føle sig trådt over tæerne.
 

Statsministeren er død

Den danske statsminister er død, og i filmens begyndelse følger vi hans sidste rejse i kisten til krematoriet. Efterfølgende får vi en lang række kendte danskeres udtalelser om manden og attentatet mod ham, og ministerens familie, i form af skuespillere, udtaler sig også.
 

Han var bøsse!

Det kommer frem, at statsministeren var bøsse, og at det angiveligt skulle være hans kæreste Emil (Morten Hartz Kaplers), der står bag attentatet på ham. Derfor følger filmen i ligeså høj grad Emils skæbne gennem interviews med hans familie og venner, så portrætterne af både statsministeren og Emil flettes ind i hinanden.

Dokumentargenren på vrangen
"AFR" er en forfriskende, fornyende og eksklamatorisk film, der vender dokumentargenren på vrangen og skaber sit eget fascinerende univers af opdigtet spænding. Kaplers er en dygtig instruktør, og han anvender dokumentarfilmens virkemidler i rigelige doser - naturligvis som en bevidst underbyggelse.
 

Kommentarer i det usagte

Filmen skal næppe i særlig høj grad ses som et debatindlæg i dansk politik, men Kaplers kommenterer langt mere effektivt i det usagte, blot ved at antyde og betone, så "AFR" har absolut en virkning. Man glæder sig over den intelligente leg med mediet, og det vellykkede eksperiment står stærkt og skarpt i erindringen.