À bout de souffle (1959)

    En rebelsk og hensynsløs ung fransk forbryder opsøger en kvindelig bekendt og morer sig, mens han er efterlyst for politimord.


    NORMSÆTTENDE GODARD-FILM

    Jean-Luc Godards spillefilmsdebut er på mange måder banebrydende. Ikke alene blev "À bout de souffle" startskuddet til Godards brogede og fascinerende filmproduktion, filmen blev også inspirationskilde for mange andre filmskabere, i det den på sin tid var helt unik i sin fragmenterede og kompromitterende stil.

    Godards stil er ganske særegen, og man forstår de omvæltninger og det paradigmeskift, som filmen medførte på sin tid. Gennem uskønt springende klip, vekslende kamerarytmer og kvasidokumentariske scener skaber han en fortællestil, der veksler mellem det klassisk narrative og den lyriske films uudsigelighed.

    Filmens hovedperson er den unge amoralske skørtejæger og forbryder Michel Poiccard (Jean-Paul Belmondo), der i filmens begyndelse under en flugt skyder og dræber en politibetjent og nu er eftersøgt over hele landet.

    Han flygter uden videre skrupler til Paris, hvor han opsøger sin gamle amerikanske flamme, Patricia Franchini (Jean Seberg), der er gadesælger for en amerikansk avis. Samtidig med at Michel naturligvis skal holde sig skjult for politiet - hvilket han i kraft af sin ligeglade natur ikke er særlig omhyggelig med - forsøger han med sin begrænsede intellektuelle kapital at gøre kur til den kønne amerikaner.

    Fragmenteret sansning
    "À bout de souffle" tåler ikke sammenligning med andre film. Det er en unik bedrift, og sin tid taget i betragtning er filmen helt unik. Den bliver i kraft af sin fragmenterede visuelle stil genstand for en særlig fragmenteret sansning, og er således ikke et kunstværk udarbejdet efter det gyldne snit.

    Så meget desto mere grund til at lade sig forføre af Godards stil, en rejse ind i filmens kunstneriske værktøjskasse og et tidligt indblik i kunstartens potentiale. Det er en film, der bliver genstand for en sansning ud over det sædvanlige, og den huskes for sin grænseoverskridende, nærgående og kompromisløse fortællestil, der med rette har dannet skole for mange af nyere tids ambitiøse filmkunstnere.

    Jean-Paul Belmondo er i filmens hovedrolle ikke et klassisk sexsymbol men spiller alligevel rollen som den store forfører - så meget desto mere overbevisende. Hvis der er én scene i filmen, hvor han ikke ryger; tænder den ene smøg med den anden, er det højden.

    Jean Seberg har ikke de store skuespillerkompetencer men formidler forførende udenlandsk naivisme med sin nuttede amerikansk-franske accent, og i Daniel Boulangers portræt af politiefterforskeren Vital finder man en fremragende birollepræstation.

    I forlængelse af ovennævnte karakteristik af filmen som banebrydende, går nogle så langt som til at nævne, at hvad Stravinskys "Le Sacre du printemps" betød for musikken og Joyces "Ulysses" for romankunsten, ligeså meget betød "À bout de souffle" for filmkunsten. Den lader vi stå til eftertanke.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1959, Frankrig, Krimi, Drama, 90 min.

    Dansk titel: Åndeløs (Breathless)
    Instr: Jean-Luc Godard Prod: Georges de Bauregard Manus: Jean-Luc Godard Baseret på: historie af François Truffaut Foto: Raoul Coutard Klip: Cécile Decugis, Lila Herman Mus: Martial Solal
    Priser
    • BERLIN - Silver Berlin Bear
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering