Down by Law (1986)

    To uskyldige mænd fængsles og havner i celle med en farvestrålende italiener, der snart foreslår en flugt ud i Louisianas vådlandskaber


    SORT/HVIDE STEMNINGER

    Endnu et hyperskævt filmværk af den altid overraskende Jim Jarmusch. Det er Jarmuschs tredje spillefilm, og for anden gang en film optaget i sort/hvid. Således peger pilen på kunstfilm og lyrik allerede fra starten, men i selskab med Jarmuschs film er man også præindstillet i komiske retning.

    Omhyggelige stemningsbeskrivelser
    Grundtonen i "Down by Law" er da også urkomisk, selvom der går et stykke tid, før den finder et egentligt leje. Den første halve time i filmen går nemlig med meget omhyggelige stemningsbeskrivelser, uden at der sker ret meget mere end.. stemninger.

    Umage celletrio
    Men så sker der noget. De to mænd, Zack (Tom Waits) og Jack (John Lurie) bliver uafhængig af hinanden arresteret og fængslet for noget, de ikke har gjort, og snart møder de hinanden i samme fængselscelle. Da italieneren Roberto (Roberto Benigni) støder til, bliver det til en umage celletrio, hvor Roberto snart har udtænkt, hvordan de kan flygte.

    Labyrintiske vådlandskaber
    Snart er de på flugt gennem endeløse og labyrintiske vådlandskaber i staten Louisiana, før de endelig finder en vej, der fører til kærligheden - i hvert fald for Roberto.

    En vitaminindsprøjtning
    "Down by Law" får noget af en vitaminindsprøjtning, da handlingen tager den uventede fængselsdrejning. Ikke fordi filmen ændrer grundtone eller stemningsmæssig karakter, men mere fordi der nu er en mere reel spændingskurve at forholde sig til. Hvilket så igen får endnu et nøk, da mændene flygter.

    En sprød idé
    Det er en sprød idé at sætte Roberto Benigni ind i en Jarmusch-sammenhæng, og det har instruktøren og manuskriptforfatteren sikkert set en fidus ved. Det udvikler sig da også til en god håndfuld herlige scener, men i længden er Benignis højtråbende komik overstyret.

    Står godt til hinanden
    Tom Waits og John Lurie står til gengæld rigtig godt til hinanden, med Lurie som den stærkest spillende. Han får det optimale ud af en ret stillestående og replikfattig rolle, og det er beundringsværdigt.

    Magiske øjeblikke
    Samme Lurie har også skrevet filmens mærkværdigt summende underlægningsmusik, der heldigvis sjældent spiller en særligt fremtrædende rolle. Der er dog visuelt magiske øjeblikke i den meget flotte sort/hvide fotografering, man forestiller sig stå uhyre meget stærkere uden toner.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1986, USA, Tyskland, Komedie, Drama, Fængselsfilm, 107 min.

    Dansk titel: Down by Law
    Instr: Jim Jarmusch Prod: Alan Kleinberg Manus: Jim Jarmusch Foto: Robby Müller Klip: Melody London Mus: John Lurie
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BD - Bedste ikke-europæiske film
    • CAN-N - Palme d´Or-nominering
    • RB - Bedste udenlandske film