4:30 (2005)

    En 12-årig ensom dreng er så fascineret af en 30-årig lejer, at han hver nat kl. halv fem sniger sig ind på hans kammer og roder i hans ting.


    ENSOM OG RODLØS

    En indadvendt og poetisk 12-årig dreng passer sin skole og dagens øvrige pligter men nærer en stor og hemmelig kærlighed til den 30-årige lejer, der bor i hans lejlighed. Hver morgen kl. halv fem ringer vækkeuret, og drengen sniger sig ind på mandens værelse og lægger sig ved siden af ham i sengen, tager billeder af ham og roder i hans skuffer.

    Drengen er dybt fascineret af alt ved lejeren, og gennem sine natlige udforskninger opbygger drengen et imaginært forhold til ham. Han fører dagbog over sine "erobringer", klæber fotografier af de to sammen ind, sidder i klasseværelset og drømmer om manden, forestiller sig at de er rigtige venner.

    Lejeren er i virkeligheden dybt ulykkelig, på selvmordets rand, pille- og alkoholmisbruger. Han opfatter knap drengens tilstedeværelse, før drengen begynder at sende signaler ved fx at klippe hans cigaretter over på midten.

    Rodløs- og ensomhed
    Grænserne mellem fantasi og virkelighed er transparente i denne smukke og stilfærdige fortolkning af en barnlig rodløs- og ensomhed. Det er sjældent, at man oplever en film, der går så tæt på de barnlige følelser uden brug af sminke og forstærkende virkemidler.

    Royston Tans film er gennemført underspillet i sine effekter; stemningerne står alene, spillet er filmens egentlige nerve; lydene er for det meste reallyde; kameraindstillingerne er stringente og naturlige.

    Det er i de langstrakte indstillinger, at filmens egentlige nerve ligger. Nærbilleder af den forsømte og triste dreng, der søger varme, nærhed og kærlighed er både rørende og ægte, og i den unge Xiao Li Yuan har instruktøren fundet et naturtalent af de sjældne.

    En sjælden perle
    Første del af filmen er mest konsekvent i fravalget af musik og virkemidler, senere kommer Vichaya Vatanasapts lidt malplacerede elektroniske musik til at spille en rolle, der vedhæftet filmen et noget uklædeligt lydtapet, om end holdt på et tåleligt niveau.

    "4:30" er en sjælden lille perle, der rammer noget af det helt rigtige fra et forsømt barneperspektiv, og ensomheden går via instruktørens kunstneriske linse lige i hjertet.

    Den dialogløse stil fungerer afgjort bedst, når de øvrige virkemidler også er holdt på et minimum, og reallydene spiller en central rolle, der giver begivenhederne nærvær og nerve. Ligeså snart musikken sætter ind, mister filmen en del af den virkelighedstro nerve, og stilen bliver mere tung.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2005, Singapore, Homoseksuelt tema, Psykologisk drama, Coming of Age, 93 min.

    Dansk titel: 4:30
    Instr: Royston Tan Prod: Gary Goh Manus: Royston Tan, Liam Yeo Klip: Hwee Ling Low Mus: Vichaya Vatanasapt
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation