Promised Land (1991)

    Kriminalbetjentene Morse og Lewis nødt til at rejse til Australien, da en kriminel britisk bande skal undersøges nærmere.


    MORSE DOWN UNDER

    Ínspector Morse, sæson 5:

    Second Time Around (1991)

    Fat Chance (1991)

    Who Killed Harry Field? (1991)

    Greeks Bearing Gifts (1991)

    Promised Land (1991)

     

    En rejse med Morse og Lewis hele vejen til Australien er ikke nogen kedelig oplevelse. Denne episode udbygger i høj grad relationerne opdagerne imellem, samtidig med at de nye omgivelser er en klar spændingsskabende variation fra Oxford, og netop fordi Australiensrejsen dukker op ud af det blå, fungerer skiftet fremragende.
     

    En lang rejse

    Den lange rejse skyldes, at en britisk bande igen er på spil i England, og for at forsøge at få flere oplysninger, der kan hjælpe opklaringsarbejdet, vil Morse og Lewis gerne have fat i deres tidligere informant.
     

    Informant Down Under

    Informanten blev for sin egen sikkerheds skyld udstationeret med hele sin familie i Australien. Men da Morse og Lewis begynder at nærme sig hans nye territorium, skal han vise sig at være meget svær at komme i kontakt med.
     

    Lange rejser

    Efterhånden tyder meget på, at medlemmer af banden også er i Australien og meget interesseret i at skaffe vidnet af vejen, inden Morse får afslørende informationer ud af ham. Lange rejser på kryds og tværs af det store kontinent og besøg hos vidnets familie og venner skaber ikke den nødvendige kontakt, og snart kan det måske være for sent.

    Morse som afholdsmand?
    De støvede australske landskaber klæder makkerparret fra Oxford godt og giver anledning til mange mere eller mindre filosofiske samtaler, ikke mindst om øl. Det skal blive et ironisk tilbagevendende kendetegn ved Morse, at han drikker juice i stedet for øl, da han én gang bliver set drikke juice på en pub.
     

    Nærmest i døgndrift

    Eftersom alle kender alle i det lille samfund, bliver Morse i flere sammenhænge hånet for at være afholdsmand. Forholdet mellem Morse og Lewis bliver sat på en større prøve. Hvor de hjemme i Oxford trods alt har pauser fra hinanden, skal de på deres lange rejse forsøge at holde hinanden ud på det nærmeste i døgndrift.

    Smuk udtoning
    Lewis opfatter sin rejse som lige dele turisme og arbejde, og da opklaringsarbejdet er slut, vælger han at forlænge sit ophold på egen hånd, mens Morse rejser hjem til kontorpligterne.
     

    Bevægende

    Episodens afsluttende scene, hvor de to skilles - hvor Morse skal alene ind i Sydneys opera, mens Lewis vil på kanalrundfart i safarishorts, er på alle måder essensen af forholdet mellem de to, samtidig med at Morses tur op ad trapperne mod operaen er en både smuk og bevægende afrunding på en stærk episode.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1991, Storbritannien, Krimi, Drama, Inspector Morse, 100 min.

    Dansk titel: Det forjættede land
    Instr: John Madden Prod: David Lascelles Manus: Julian Mitchell Baseret på: karakterer af Colin Dexter Foto: Paul Wheeler Klip: Robert C. Dearberg Mus: Barrington Pheloung