4 luni, 3 saptamani si 2 zile (2007)

    En ung rumænsk kvinde og hendes veninde har taget kontakt til en læge, der kan hjælpe med en illegal abort på et hotelværelse.


    I ONDE HÆNDER

    Rumænsk film og i særdeleshed instruktøren Cristian Mungiu har fortjent kunnet fejre triumfen, efter at "4 luni, 3 saptamani si 2 zile" vandt de gyldne palmer i Cannes.

    Det er sjældent, at rumænske film overhovedet når det vesteuropæiske biografpublikum, derfor er det en både interessant og banebrydende begivenhed, når det endelig lykkes.

    Grumt og nedværdigende
    "4 luni, 3 saptamani si 2 zile" er i grunden en kausal historie, hvor virkning følger årsag gennem knap to timers grum og nedværdigende udnyttelse og personlig tragedie.

    Den unge kvinde Gabriela (Laura Vasiliu) er gravid og vil have foretaget en abort. Da dette er dybt ulovligt, er det nødvendigt at planlægge ned i mindste detalje, og veninden Otilia (Anamarie Marinca) hjælper med at skaffe både lægen og hotelværelset.

    Da først pigerne er i enrum med lægen, begynder alvoren at gå op for dem begge, men herfra er der ingen vej tilbage.

    Dramatikken er til at få øje på, også i lidt for udtalt grad, men Cristian Mungius snedige og talentfulde manuskript og instruktion vil det anderledes, end at hele herligheden ender i cirklende kamerabevægelser og brusende violiner.

    Stilistisk raffineret
    Filmen bliver et stilistisk raffineret bekendtskab, hvor et ekstremt konsekvent effekt- og musikfravalg skaber nerve og intensitet i en sjælden grad. Det er Mungius dagsorden, at de lange seje handlingstræk skal stå alene i deres fortættede alvorstunghed.

    Således bevæger filmen sig, må man nok sige, meget langsomt frem gennem tragiske og dybt nedværdigende scener. Omhyggeligheden og overbevisningen om at man gennem lange, seje træk af følelsesmæssigt ubehag får den maksimale hårrejsning, bliver filmens på en gang fascinerende og anmassende særkende.

    Det er utvivlsomt virkningsfuldt at trække en scene længe og kynisk til det uudholdelige, men for at dette skal fungere gennem en hel film, kræves der en helt unik nerve og psykisk terrorisme, og hér kommer Mungius film noget til kort.

    En svær balance
    I store dele af filmen fungerer den omhyggelige og næsten endeløse beskrivelse af det menneskelige kaos ganske overbevisende, men instruktøren mestrer ikke til fulde balancekunsten, og i længden bliver det for meget af det gode.

    Nærbilledet af Rumænien anno 1987 er uhyggeligt realistisk tegnet, og det er i detaljerne, at man henter den største troværdighed: bureaukratiet, skrankepaveriet, menneskelig mistro og konstant overvågning.

    Samtidig karakteriseres samfundets elendighed flot gennem både geniale eksteriørscener og de helt små detaljer på dét hotel, hvor det meste af filmen udspiller sig.

    Skuespillerne leverer i det store og hele hæderlige præstationer, dog skuffer lægen i en central rolle fælt ved at være hverken fugl eller fisk, og det bliver et meget stort handicap for filmens troværdighed.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2007, Rumænien, Belgien, Psykologisk drama, 118 min.

    Dansk titel: 4 måneder, 3 uger og 2 dage
    Instr: Cristian Mungiu Prod: Cristian Mungiu, Oleg Mutu Manus: Cristian Mungiu Foto: Oleg Mutu Klip: Dana Bunescu
    Priser
    • CAN - Gyldne Palmer i Cannes
    • BD-N - Bedste ikke-amerikanske film
    • CAN - FIPRESCI Prize
    • CAN - Cinema Prize of the French National Education System
    • GG-N - Bedste udenlandske film