Miami Vice (2006)

    Et par hårdkogte Miami-betjente går all in og undercover som narkohandlere i forsøget på at få skovlen under en af de allerstørste bagmænd.


    TAMT OG FORUDSIGELIGT

    1980’ernes succesfulde tv-krimiserie af samme navn ligger til grund for Michael Manns glatte actionfilm: "Miami Vice" følger Miami-betjentene Sonny og Ricardo (Colin Farrell og Jamie Foxx), som de lader sig infiltrere i narkotikaverdenen ved at gå undercover.

    I orkanens øje
    Snart er de i orkanens øje og lykkes flot med deres første mission. Bagmændene er imponerede, men en af dem får mistanke til duoens fortid. Snart er Sonny og Ricardo på glatis, mens narko- og privatlivet vikles sammen i et dødsensfarligt spil.

    Med vanlig energi
    Michael Mann instruerer med vanlig energi, men denne gang er vi meget langt fra hans ellers normalt vellykkede resultater – med den 163 minutter lange Heat (1996) blandt de allerbedste.

    Tam og forudsigelig
    "Miami Vice" er en tam og forudsigelig krimi, der lever helt og holdent på klichéerne. Noget kunne være vundet ved en stemningsfuld indpakning, men filmen er først og fremmest glat og glanspoleret uden nogen form for kant eller visuelt særkende.

    Ende- og trøstesløs musik
    Samtidig er hele filmen underkastet en ende- og trøstesløs musik. Der er musik til snart sagt hver eneste scene, og det er rent ud sagt støj- og perceptionsforurening af en anden verden.

    Holder masken
    Meget af filmens identitet er slået op på samspillet mellem Jamie Foxx og Colin Farrell, men også hér må det desværre konstateres, at filmens set up ikke holder. Det, de to primært kan, er at holde masken. Men nogen gnist eller finesse opstår der overhovedet ikke ud af makkerspillet.

    Action uden bid
    Det skuffer fælt, at der er så lidt bid i Manns action, og at "Miami Vice" nærmest hele vejen igennem forfalder til kedelige standarder og klichéer. I takt med at spændingen stiger, kammer filmen også mere og mere over i det ekstreme. Der er således ikke nogen styring eller autoritet, og begivenhederne mister helt troværdighed.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024