Ludo (2014)

    En færøsk kernefamilie viser sig at have lig i lasten. Den 11-årige datter er klemt mellem sin svært depressive mor og sin handlingslammede far.


    FORM OVER FÆRØSK INDHOLD

    Endnu et færøsk drama tabt på gulvet af instruktøren Katrin Ottarsdóttir. Som vi oplevede det med debutfilmen Bye Bye Blue Bird (1999) er også "Ludo" dyppet i klæbrige lag af overfortælling, og filmen ligner mest af alt en ivrig filmskoleelevs kejtede hjemmeopgave.

    En kernefamilie?
    Vi befinder os i det færøske "lavland", nærmere bestemt på øen Sandoy, sådan omtrent lidt syd for centrum af de 18 øer i Atlanterhavet. Her bor en 11-årig pige med sin far og mor i et dejligt rødt hus tæt på kirken i bygden Sandur.

    Iskold empatimangel
    Alt ånder idyl? Eller gør det nu også. Ret hurtigt bliver vi pejlet ind på, at moderen er mere end almindeligt depressiv med afstikkere til tvangshandlinger og iskold empatimangel, særligt i forholdet til datteren. Her oplever vi det helt store svigt.

    Hysterisk kone
    Den søde far ser lidt apatisk til i kulissen, selvom det er ham, der tager initiativ til fjeldudflugten med datteren i begyndelsen af filmen. Når det kommer til at træde i karakter overfor den komplet hysteriske kone, har han desværre ikke den mindste gennemslagskraft.

    Mystik & gys
    Ottarsdóttirs film indbyder fra første scene til et univers af mystik og gys. Det sørger Sune Kølsters håbløst udspartlende og evigt ildevarslende musik for strygere for. Der gemmer sig noget bag den idylliske og landskabsskønne facade, og i mødet med familiemor bekræftes tilskueren i, at der er noget ubehageligt i vente.

    Sværmerisk & lyrisk
    Hvorvidt "Ludo"s mange flirts med gysergenren er det rene drømmeri eller reelle handlingselementer lader Ottarsdóttir stå hen i det uvisse. For filmen er gennem hele den korte spilletid på 71 minutter mere sværmerisk og lyrisk end egentlig handlingsfokuseret.

    Ikke styr på tøjlerne
    Havde der været styr på tøjlerne og på den altid væsentlige besøgelsestid kunne historien muligvis have haft potentialet til at brænde igennem brændingerne både i forhold til moderens psykiske problemer, og hvor hav møder fjeld.

    Overfortalt
    Men Ottarsdóttir overfortæller på det skammeligste, og der er stort set ikke et eneste øjeblik i filmen, der står stærkt i en egen ægte dramatik. Snarere forplumrer de mange lag af musik, skæve kameravinkler (ivrig filmstuderende!) og slow motion-sekvenser af brændinger filmoplevelsen totalt.

    Form over indhold
    Den lille kernefamilie portrætteres egentlig pænt, gennem hele spektret fra barnlig charme til hysterisk syg mor, men skuespillet er ikke interessant for Ottarsdóttir, for hvem formen synes at være det vigtigste omdrejningspunkt.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2014, Færøerne, Danmark, Psykologisk drama, Gyser, Mystik, Børn på film, 71 min.

    Dansk titel: Ludo
    Instr: Katrin Ottarsdóttir Prod: Hugin Eide Manus: Katrin Ottarsdóttir Foto: Natascha Rydvald Klip: Katrin Ottarsdóttir Mus: Sune Kølster
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation